SF`s landsmøde gjorde partiet klar til regeringssamarbejde med Socialdemokraterne. Folkesocialisterne går nu ind for NATO, EU-militær og minimumsstraffe

De røde faner på scenen var skiftet ud med Dannebrog og de delegerede var 'venner' og ikke kammerater.
Forandring var på alles læber, da 500 delegerede fra SF i weekenden mødtes til et landsmøde præget af en fremgang i både medlems- og stemmetal, der har båret partiet tættere på regeringsmagten end nogen sinde før.
- Vi har opbygget et tæt og tillidsfyldt samarbejde (med Socialdemokraterne, red.), og fundet ud af, at der er mere der samler end skiller. Hvis de gode takter i oppositionen fortsætter, så tror jeg snart, at vi har Danmarks første kvindelige statsminister, sagde partiformand Villy Søvndal i sin åbningstale.
Landsmødets største politiske punkt var vedtagelsen af et reformprogram, som skal danne grundlag for SF`s arbejde i en kommende centrum-venstreregering.
Her fik især Villy Søvndals forslag om en minimumsstraf på et år for ulovlig besiddelse af skydevåben de delegerede op af stolene.
- Folketinget lovgiver, men det er domstolene, der dømmer. Det skal til enhver tid være muligt for borgerne at se forskel på politisk handlekraft og politisk populisme, advarede hovedbestyrelsesmedlem Balder Mørk Andersen således fra talerstolen.
To tredjedele af de delegerede endte dog med at stemme forslaget igennem med en række tilføjelser om, at borgernes retssikkerhed skal fastholdes.
Andre dele af reformprogrammet blev vedtaget næsten enstemmigt. Det gælder blandt andet pejlemærkerne om en samfundsbank, om, at lønmodtagere skal have større indflydelse på arbejdslivet og at Danmark skal være CO2-neutralt.
Også forslag, som skiller sig markant ud fra SF`s tidligere politik, blev stemt igennem uden stor debat. Det betyder, at SF nu går ind for både militært samarbejde i EU og medlemsskab af NATO.
- Det er jo egentlig et kildent spørgsmål, fordi SF tidligere har været imod NATO. Med reformprogrammet kan man vel nærmest sige, at vi er for NATO, selvom vi er kritiske. Når næsten ingen talte imod det på landsmødet, hænger det nok sammen med, at vi arbejder på at komme i regering og med i det næste forsvarsforlig. Så må man give sig lidt, forklarer hovedbestyrelsesmedlem Henrik Møller til Arbejderen.
For yderligere at gøre partiet regeringsklart blev partiledelsens forslag om at skifte den 39 personer store hovedbestyrelse ud med en landsledelse på 17 medlemmer, godtaget. Baglandets bekymring for partidemokratiet fik Villy Søvndal til at love at udvide antallet af pladser, hvis ikke alle regioner bliver repræsenteret i ledelsen.
- Jeg mener stadig, at der rykkes for meget magt til folketingsgruppen og den daglige ledelse. Men sådan har flertallet talt, konstaterer Henrik Møller.
I alt stemte 224 for og 116 imod partiledelsens forslag til ny ledelse.