Udenlandske arbejdere, er svære at organisere i fagforeningerne. Alligevel er arbejdet nødvendigt, konstaterer københavnske byggefagforeninger efter fem års indsats

Arbejdet med at trække udenlandsk arbejdskraft tættere til fagforeningerne har været nøjagtig lige så svært som forventet.
Efter fem års prioriteret indsats kan Jesper Weihe gøre status i Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) i København, hvor han er formand for byggegruppen.
- Det er kun lykkedes i nogen grad, siger han til Arbejderen.
Han ser gerne, at alle udlændinge melder sig i fagforening, men har for længst accepteret at situationen mere præcis er den, at 'temmelig mange er os venligt stemt'.
- Holdningen til fagforeninger afhænger både af, hvilket land man kommer fra, men også hvilken holdning arbejdsgiveren har til fagforeningerne. Her har vi oplevet såvel danske som udenlandske firmaer, der helt tydeligt signalerer, at fagforeninger holder man sig langt væk fra, lyder blot nogle af forklaringerne på, hvorfor de udenlandske arbejdere er så svære at organisere.

290 udenlandske medlemmer
Træ- Industri & Byg (TIB) i København har 90 registrede medlemmer med udenlandsk baggrund. Den største gruppe på 48 kommer fra Polen.
- Vi har kontakt med langt flere, men de er svære at rekruttere. Det er jo en udskiftelig størrelse, hvor kun arbejdet knytter dem til Danmark. De er her fire-fem måneder ad gangen, hvor det gælder om at tjene så mange penge som muligt og holde udgifterne på et absolut minimum, fortæller Claus von Elling, faglig sekretær i bygningsgruppen i TIB.
BJMF har i dag rundt regnet 200 medlemmer med anden nationalitet end dansk. Den største gruppe af udenlandske medlemmer kommer fra Sverige og Tyskland. Mellem 50 og 70 af medlemmerne er polakker.
For såvel medlemmerne af TIB og BJMF gælder, at de bruger fagforeningen på samme måde, som deres danske kolleger, og at de henvender sig med nøjagtig de samme spørgsmål om løn, arbejdstid og arbejdsmiljø. Enkelte undtagelse er opmåling, da de udelukkende er ansat på timeløn.

Flere henvender sig
I BJMF stiger antallet af henvendelser om løn og andre rettigheder på arbejdsmarkedet. Det opfatter Jesper Weihe som tegn på, at tiden arbejder for fagforeningerne.
- Det kræver tid at ændre deres opfattelse af, hvem vi er og hvad vi står for. Heldigvis snakker bygningsarbejdere uanset nationalitet jo også sammen. På sigt vil der være flere, der vælger at blive i Danmark, når et arbejdsforhold er slut. Skal de ud og finde nyt arbejde, får de brug for det fællesskab og netværk, som fagforeningen er en del af.
Claus von Elling er enig i, at kendskabet til, hvad fagforeningen kan byde ind med, er nøglen til organisering.
- Vi har fra start valgt den linje, at vi kører alle de sager vi magter, uanset om østarbejderne er medlem af fagforeningen eller ej. Alt andet ville være en blankocheck til arbejdsgiverne om at anvende uorganiseret arbejdskraft og ikke være overenskomstdækket.

Den polske klub
TIB har da også flere eksempler på, at medlemsskab ofte er direkte afledt af fagforeningens hjælp med at hive løn eller andre tilgodehavender hjem.
Claus von Elling har for nylig kørt en sag for et tysk sjak på 14 mand. Med fagforeningens hjælp fik de udbetalt 20.000-25.000 kroner hver. Nogle af pengene brugte de på fagligt kontingent.
Måske fordi det fortsat kun lykkes at organisere en brøkdel af de udenlandske bygningsarbejdere på job i Danmark, er det så meget desto mere glædeligt, når de bliver en del af fællesskabet.
- Her har den polske klub under Byggefagenes Samvirke og de to tilknyttede tolke spillet en stor rolle for at det er lykkedes. Vi ved at flere herfra stiller op til 1. maj.
Trods succes i små bidder er Jesper Weihe og Claus von Elling indstillet på at kampen for overenskomstmæssige vilkår for alle på det danske arbejdsmarked fortsætter.