23 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Majdag over Danmark

Majdag over Danmark

Lørdag, 02. maj, 2009, 00:00:00

For 119. gang kunne den danske arbejderklasse i går fejre arbejderklassens internationale kampdag med demonstrationer, faner, taler, sang og musik. Arbejderens fotografer var med

Her også et par klip fra 1. majtalerne:
- Mange steder er stemningen knuget omkring køkkenbordet. Der er rynker i panden og bekymrede miner. For os er det ingen leg. I LO ser vi bekymringen i tømrerens øjne. Vi forstår angsten for ikke at kunne betale regningerne.
Harald Børsting, formand for LO

- Vi står ikke kun over for en finanskrise, sådan som glemsomhedens prædikanter vil have os til at tro. Eller en økonomisk krise for den sags skyld. Krisen er langt dybere. Den er samtidig en resurse-, energi-, miljø- og klimakrise, alt sammen som følge af den herskende kapitalistiske produktions- og forbrugsmodel. Vi står med andre ord over for en systemkrise, en civilisationskrise. Det er en krise, som vil føre os ud over afgrunden, hvis vi ikke finder en løsning.
Sven Tarp, Kommunistisk Parti

- NATO fik Fogh og Danmark fik Løkke. Det bliver hverken Danmark eller verden bedre af.
Per Clausen, Enhedslisten

- For de borgerlige er enhver sin egen lykkes smed. I årtier har liberalisterne fortalt os, at de frie markedskræfter nok skulle løse alle problemer og skabe velstand og lykke for alle. Banker, finansinstitutter og kapitalfonde skulle bare have frit slag. Den tankegang - liberalismen - har nu spillet fallit.
Villy Søvndal, SF

- Sandheden om Lissabon-traktaten er, at den giver endnu mere magt til EU. Der er blot flyttet afsnit fra selve traktaten til bilagene. Juridisk har det ingen betydning. EU er og bliver mere og mere et top-styret og udemokratisk projekt, som kun er til gavn for de få. Der er brug for liste N, til at oplyse befolkningerne om EU`s uhyrligheder og kæmpe imod et sådan diktatur.
Ole Nors Nielsen, kandidat til EU-Parlamentet for liste N

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. maj. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:31

Indland