På to år er antallet af hjemløse østeuropæere fordoblet i København. Herbergerne må ikke hjælpe dem. Det er brud på menneskeretten, mener forsker

Herberger og varmestuer i København må hver nat afvise flere og flere østeuropæere, der er strandet som hjemløse i Danmark.
På bare to år er antallet af østeuropæiske hjemløse i hovedstaden mere end fordoblet. I alt lever omkring 600 østeuropæere i dag på gaden i Danmark uden mulighed for at låne en rullemadras på et af byens herberger eller få lægehjælp fra det offentlige.
Regeringen fastholder nemlig sit forbud mod at lade kommunerne eller de frivillige organisationer hjælpe udenlandske hjemløse, og truer med at lukke for organisationernes statsstøtte, hvis de giver så meget som en kop kaffe eller et par timers nattely, skriver ugebrevet A4.
- Der bliver ikke taget noget ansvar for den her gruppe af mennesker. Man lukker øjnene, og så lander problemerne hos os. Nu er de her, de er i nød, og så kan vi altså ikke være bekendt at vende ryggen til dem, siger Sharon Parker, som er leder af varmestuen Fedtekælderen på Christianshavn.
Østeuropæerne kommer hertil, fordi EU med østudvidelsen åbner for, at de kan søge arbejde i Danmark. Langt de fleste finder arbejde, men i takt med, at krisen strammer, bliver flere og flere fyret igen.
Og når arbejdet ryger, bliver deres ophold i landet ulovligt. Derfor har de hverken ret til kontanthjælp, hospitalsbehandling eller social omsorg.
- Som EU-borger har du ret til at flytte frit på tværs af grænserne, men du skal kunne forsørge dig selv. Ellers har du ret til at få betalt en tur hjem med Polens-færgen. Det er det, forklarer professor i socialret, Kirsten Ketscher, til ugebrevet.
De godt 600 østeuropæiske hjemløse udgør omkring 60 procent af Københavns gadehjemløse.
De sociale hjælpeorganisationer vurderer, at tallet fortsat vil stige. Alligevel er der ingen pardon hos velfærdsminister Karen Ellemann (V).
'Hvis de ikke kan forsørge sig, skal de rejse ud af landet', skriver hun i en mail til A4.
Men enkeltbillets-politikken vil ikke få den ønskede effekt, advarer migrationsforsker Helle Stenum.
- At gøre livet så surt som muligt for de udenlandske hjemløse får dem ikke til at tage hjem. Når man afskærer dem fra et sted at sove eller mad at spise, overtræder man basale menneskerettigheder uden, at det har den ønskede effekt, fastslår Helle Stenum.