DR har fået kolde fødder: I stedet for at skære i sendetiden op til EU-valget, sikrer public service-kanalen nu samme antal sende-minutter som ved sidste valg
I sidste øjeblik har DR besluttet sig at tage en planlagt voldsom nedskæring af sendetiden op til EU-valget af bordet.
Arbejderen kunne den 28. april afsløre, at DR 1`s sendeplan for EU-parlamentsvalget ville betyde en voldsom nedskæring i sendetiden - fra seks en halv time, til to en halv time. Det viste en oversigt over DR 1`s samlede sendetid op til parlamentsvalget, som Arbejderen er i besiddelse af.
Blandt andet skulle de selvstændige præsentations-udsendelse af de enkelte lister afskaffes. Efter afsløringen har DR nu valgt at opprioritere sin sendetid - så der nu alligevel bliver afsat til tid at præsentere de i alt ni lister, der stiller op til parlamentsvalget den 7. juni.
Dén beslutning vækker glæde i Folkebevægelsen mod EU:
- Jeg er tilfreds med, at DR nu opprioriterer sin dækning og tager sin planlagte nedskæring af sendetiden af bordet. Det betyder, at der nu bliver mere tid til debat. Den planlagte nedskæring var uacceptabel og udtrykte en klar nedprioritering og sendte et signal om, at EU-parlamentsvalget var uvigtigt, siger medlem af EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Søren Søndergaard til Arbejderen.
DR`s beslutning om alligevel ikke at gennemføre en skrabet dækning af EU-parlamentsvalget, kom frem efter et møde mandag mellem DR og de partier og bevægelser, der stiller op til valget.
Ved parlamentsvalget i 2004 stemte under halvdelen af danskerne - helt præcist var stemmeprocenten 47,89 procent.
Arbejderen forsøgte i går forgæves at få en kommentar fra DR's mediedirektør Lars Grarup.
DR og EU-parlamentsvalget
* Den 25. maj har Horisont et tema om EU-Parlamentet.
* Herudover får hvert parti og bevægelse deres egen præsentationsudsendelse, dog produceret af DR. Programmerne bliver sendt fra klokken 18.15 til 18.30 i perioden mandag den 25. maj til fredag den 5. juni.
* Herudover mødes listerne i to debatudsendelser - først mødes fem partier og bevægelser og derefter mødes de sidste fire.
* Tre dage før valget vises en stor spidskandidatrunde i primetime - klokken 21.25 til 23.00.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278