Arbejdstilsynet mener at arbejde, der resulterede i dødsulykke, foregik sikkerhedsmæssigt uforsvarligt
af Hans Brinkmann
Arbejdstilsynet har indstillet 'Parken' til en bøde på 80.000 kr efter en dødsulykke.
Arbejdstilsynets rapport om ulykken konkluderer, at 'arbejdet på det udrullede tag ikke er planlagt og tilrettelagt således, at det kan foregå sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt'.
Nu er sagen overgivet til politiet, som arbejder på et anklageskrift mod Parken. Tilsynschef i Arbejdstilsynet Hasse Mortensen oplyser til Lokalbladet Østerbro, at tilsynet mener, at Parken skal have den størst mulige bøde på 80.000 kroner.
Det er nu op til politiet om de vil følge tilsynets indstilling og i første omgang præsenterer Parken for et bødeforlæg.
Ulykken skete den 13. januar. En 43-årig var sammen med to kolleger i gang med at fjerne is fra taget, da han styrtede 30 meter ned fra taget af Parken i København.
Ulykken skete for øjnene af to medarbejdere fra Arbejdstilsynet, som tilfældigvis var til stede.
Tilsynet stoppede straks arbejdet. Allerede samme fastslog tilsynschef Hasse Mortensen overfor Politiken.dk, at sikkerheden ikke var i orden:
- Det er meget klart forbudt, at færdes i store højder uden at være sikret mod nedstyrtning. Der er ikke noget, der hedder hændeligt uheld. Der er altid en ond årsag, sagde han.
Arbejdstilsynets rapport kan læses på www.fagligtansvar.dk. Rapporten er så omfattende at den er delt i tre.
Artiklen er hentet fra Fagligt Ansvars hjemmeside.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278