Det er få danskere, der er blevet sammenlignet med en nazistisk ober-sturmbahnführer af den israelske justitsminister. Men retsmediciner Bent Sørensen er. Han påpegede tortur i israelske fængsler. Nu er han ude med skarp kritik af Israels Gaza-krig.

af Anders Fenger
Da den 85-årige pensionerede retsmediciner og tidligere brandsårslæge, Bent Sørensen for få uger siden stødte ind i den israelske ambassadør i Danmark ved en sammenkomst, måtte han konfrontere israeleren med sin vrede over krigsforbrydelserne i Gaza, begået i december og januar.
Bent Sørensen kunne nærmest smække en spritny rapport i hovedet på ambassadøren, der dokumenterede grusomhederne minutiøst.
Denne gang ville Bent Sørensen ikke finde sig i at blive kaldt antisemit og ensidigt talerør for palæstinenserne. Professor, dr.med. Bent Sørensen, der i 1976 blev udnævnt til professor i kirurgi ved Københavns Universitet, havde været med til at betale for, at den aktuelle rapport kunne se dagens lys. Og dokumentationen var særdeles grundig.
- Israels hær begik klare krigsforbrydelser. Israel gjorde det for at terrorisere og skræmme civilbefolkningen, siger Bent Sørensen, der er tidligere medlem af FN`s anti-tortur-komité.
Begivenheder i Gaza-krigen var søgt dokumenteret i rapporten i op til seks gange - aldrig har der været et mere udførligt og detaljeret billede af mord, hærværk, lemlæstelse og bevidst ødelæggelse af boliger, veje og øvrig infrastruktur i Gaza.
Rapporten er blevet til i samarbejde mellem israelske Læger for Menneskerettigheder og Palestinian Medical Relief Society. En række internationale eksperter har medvirket.
Den israelske ambassadør i Danmark 'kunne ikke lide, hvad jeg sagde til ham', fortæller Bent Sørensen, og læner sig fremad i stolen i funkis-lejligheden i Skodsborg, nord for København.
- Vi kunne dokumentere, at israelske soldater har skudt et tre måneder gammelt spædbarn, mens det sad på sin bedstemors skød. Vi kan dokumentere, at det ikke var tilfældigt, at israelske soldater skød på ambulancer. Og at det ikke var tilfældigt at sårede fik lov at ligge i 23 timer, så de forblødte. Det hele var absolut ikke tilfældigheder, siger Bent Sørensen i en samtale med Arbejderen.
- Ak, at jeg skulle være antisemit, blot fordi jeg kritiserer krigsforbrydelser, siger professoren, der allerede i 1946 blev uddannet læge.

Hjalp jøder
Som han sidder der, ligner han minsandten heller ikke en typisk venstreorienteret solidaritetsaktivist med palæstinenserne.
Men det viser sig, at han de sidste 20 år har været ganske upopulær i Israels magtelite, da han er lidt af en diplomatisk terrier, der med pli og respekt bider sig fast i knæhaserne på dem, der er ansvarlige for tortur og overtrædelser af Genèvekonventionen om krigsforbrydelser. Ja, han har faktisk ry for at være lidt af diplomat. Han har ført høflige samtaler med alt fra torturbødler, til diktatorer og bryske officerer gennem tiden i FN.
Han ser ud gennem det store vindue med udsigt over Øresund - over til Sverige. Den tidligere brandsårslæge fra Hvidovre Hospital tænker tilbage på 1943, hvor forældrene hjalp flygtende jøder til netop Sverige.
- Jeg sov nede i kælderen som ung i tre uger for at en flygtende jøde kunne sove trygt i min seng. Mine forældre var aktive i jødetransporterne til Sverige.
Alligevel kunne den israelske justitsminister i 1997 offentligt udtale om Bent Sørensen, at han var 'at sammenligne med en obersturmbahnführer' på grund af sin og FN`s kritik i 1990`erne af tortur i de israelske fængsler.
- Det eneste, jeg som medlem af FN`s anti-tortur-komité havde sagt til dommerne i den israelske Højesteret, var, at det simpelthen var meget pinagtigt for mig at påpege forfølgelse af mennesker i israelske fængsler. Det skyldtes, at mange af mine egne venner var jøder, at min første kone var af jødisk afstamning, og at da de danske jøder blev forfulgt i 1943 i Danmark, hjalp min familie dem.
Bent Sørensen ryster endnu engang let på hovedet af justitsministeren, der beskyldte ham for at blande holocaust ind i sagen.
- Det havde været slemt, hvis vi blev opdaget dengang med jødetransporterne, da min far var embedsmand højt oppe i systemet, tilføjer han stilfærdigt.
Professor Bent Sørensen sad som sagt i 1990`erne i den dybt respekterede anti-tortur-komité i FN, der undersøgte brugen af tortur i forskellige lande.
På samme tid sad han i Europarådets Komité til Forebyggelse af Tortur, CPT.
Årtiet tidligere - i 1984 - blev han valgt som formand for Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT, der var oprettet af hans senere hustru, Inge Genefke.
Han er i dag lægefaglig konsulent for Det Internationale Rehabiliteringsråd for Torturofre (IRCT), der har sit verdenssekretariat i København.

Retfærdighed
Uanset om mennesker udsættes for tortur eller bomber, kugler og chikane, får det Bent Sørensens opmærksomhed. Uanset om det er en fange i Afghanistan, der får hugget hånden af ifølge sharia-lovgivningen, eller en palæstinensisk kvinde i Beit Hanoun, der får smadret sit hjem af 'smart-bombs', reagerer den 85-årige læge.
- Retfærdighed er kodeordet, ledetråden for alt, hvad jeg foretager mig her i livet Menneskeheden skal gerne have retfærdigheden boende i sig Og hvis den enkelte ikke gør noget, nytter det ikke, mener Bent Sørensen og skubber brillen op ad næseryggen.
Det ligger ham meget på sinde at tale om den nye rapport om Gaza.
- Med rapporten har to af verdens bedste retsmedicinere, sydafrikaneren, professor Shabbir Ahmed Wadee og den danske retsmediciner Jørgen Lange Thomsen fra Syddansk Universitetscenter i Odense virkelig gået videnskabeligt til værks, fortæller Bent Sørensen.
Jørgen Lange Thomsen har siden 1984 deltaget i internationale opgaver i blandt andet Nordirland, Spanien, El Salvador, Kosovo og Nepal.
- De to og resten af holdet har noteret alt ned, de har hørt i Gaza, diskuteret det og taget stilling til det. Det, de siger er hundrede procent korrekt. Dog udtaler de sig ofte, med vendinger som 'der er stor sandsynlighed for...'. På den måde fremstår rapporten særdeles troværdig, mener Bent Sørensen, der dagen før retsmedicinernes afrejse til Gaza blev spurgt, om han og Inge Genefke gennem Anti-torture Support Foundation ville sponsorere rapporten.
Det ville de gerne. Rapporten lå færdig for en måned siden.
- Det er et privilegium at være med til at sikre dokumentation. Og dokumentation er et værktøj til de, der råber op, siger han og slår udsagnet fast med en håndbevægelse.
- Læg mærke til afsnittet i rapporten, hvor vidner beskriver, hvordan ambulancer bliver angrebet. Vi får alle detaljer at vide - hvem der holdt ambulancedøren, hvem der var chaufføren, at der var lys på, hvem sagde dét og dét. Det er så godt som fakta, det de fremlægger i rapporten, beretter Bent Sørensen, der mener at dokumentation er alfa og omega.
- Selvfølgelig kan man ikke forlange at en krig skal være rar. Krige er ubærlige. De slår folk ihjel. Men man må ikke slå civile ihjel forsætligt. At der ryger nogle få civile i et angreb, kan man aldrig undgå, men i tilfældet Gaza kan man saftsuseme undgå at bombe på et areal, hvor man véd, der kun bor civile, siger Bent Sørensen.
- Hør her. Med 3328 personer per kvadratkilometer er Gaza verdens tættest befolkede område. Det er usigelig svært ikke at ramme civile. Men det er utroligt, at verdens såkaldt bedste militær kan ramme så meget ved siden af. Der døde 13 israelere 1500 palæstinensere, heraf var de 925 civile, mens 5000 blev såret. Det er så bedrøveligt, sukker han.
- Vores to IRCT-klinikker i Gaza blev begge destrueret af missiler og bomber under krigen. Det var målrettede ødelæggelser. Israelsk militær er dygtige til at ramme, det må man give dem. De kan deres kram. Det er ikke som danske krigsskibe, der har haft mindre held med at ramme, smiler professoren og tænker på Harpoon-missilet, der under en øvelse endte i et fredeligt sjællandsk sommerhusområde i 1980`erne.
Han læner sig tilbage. Kigger ud i stuen med malerierne af Eckersberg, Rørby og PC. Skovgaard. Så kigger han intenst på intervieweren.

At bombe hospitaler
- Det er meget muligt, at såkaldte terrorister har været på hospitalerne i Gaza. Men selv om man bliver kaldt en terrorist, har man ifølge alle menneskerettigheder ret til at blive behandlet på et hospital. Under alle omstændigheder må man ikke, absolut ikke, bombe hospitalet!
Han kender 'udmærket de israelske myndigheders argumenter for krigen i Gaza'.
- Ja, jeg ved ikke, hvor smart det er at fyre raketter mod Israel, men mest af alt virker de som uskyldige romerlys, set i forhold til tabs-tallene. Aldrig siden stormen på København, hvor 3000 svenskere og kun syv danskere døde, har historien set mage til begivenhed.
At Israels militær og regering frikendte sig selv for at have begået noget ulovligt i Gaza kommer slet ikke bag på Bent Sørensen. Naturligvis, anfører professoren.
Den israelske hær gentager, at eventuelle civile ofre blev ramt, når Hamas-folk gemte sig på skoler og hospitaler og i civile bygninger. De brugte bevidst civile som menneskelige skjolde, lyder forklaringen.
- Jeg er i denne situation blot glad for, at rapporten fra retsmedicinerne kom samtidig. Jeg havde ventet de israelske myndigheders frikendelsen af sig selv. Vi har ligesom prøvet det før. Men i Danmark tror vi jo heller ikke på, når politiet undersøger sig selv, vel? Kontrol udøves ikke af en selv, men af andre, siger professoren, der undergik en større hjerteoperation for få år siden, men siden har skrevet tre videnskabelige artikler og undervist.
Han måtte i 1990 fratræde sin stilling som chef for Brandsårsafdelingen på Hvidovre Hospital for at hellige sig arbejdet mod tortur.
Han kender derfor alt til den hvide fosfor, som Israel brugte i Gaza-krigen.
- Og til dem, der ikke tror på, at de brugte det mod civile, så er det hele dokumenteret. Jeg selv kan, selv på afstand, se fosforskaderne på patienterne. Jeg er gammel brandsårs-læge og ved, hvordan dé sår ser ud. Jeg har behandlet adskillige folk med folk hvidt fosfor på kroppen. Hvis det ikke bliver fjernet øjeblikkeligt, får du leverskader. Hvis du ikke dør af brandsåret, dør du af leverskader før eller siden. Det er faktum. Det skal behandles særligt. I Gaza har de måske nok samme viden, men de har ingen blod eller kirurger, siger Bent Sørensen.
Han har hørt det israelske militærs argument for at bruge hvidt fosfor - nemlig at lægge røgslør og lyse mål op under invasionen i Gaza.
- Men man må ikke bruge det mod civile, som de gjorde, udtaler den tidligere brandsårslæge.
Det er som sagt ikke første gang, Bent Sørensen kritiserer militæret og myndighederne i Israel.

Torturens rædsler
Af og til i samtalen hopper han flere år tilbage for at fortælle om sine erfaringer i mødet med dommere, officerer, politichefer og politikere i Israel.
- Ja, vi hører for eksempel stadig, at torturen fortsætter mod palæstinensiske fanger i israelske fængsler. Den fortsætter, trods eventuelle tilståelser. De nedbryder dem.
Bent Sørensen prøvede i 1990`erne som medlem af FN`s Anti-tortur Komite at stoppe det.
- Vi fik fat i papirer fra Højesteret, der beviste tortur mod fanger, blandt andet berøvelse af søvn. Tidligere havde vi bevist såkaldt 'shaking', hvor fangen rystes voldsomt frem og tilbage, så hovedet til sidst dingler og der opstår hjerneskader. En kollega, en irsk retsmediciner var så smart, at han i stedet for at spørge de israelske fængselsmyndigheder, om de brugte 'shaking', spurgte 'hvor lang tid de' shakede? Kun 20 minutter, svarede en ansvarlig prompte.
- Vi skrev en rapport og det blev FN's endelige konklusion, erindrer Bent Sørensen.
- Anti-tortur-komitéen havde og har ingen udøvende magt overhovedet. Det er kun FN's Sikkerhedsråd, der kan kræve handling. I komiteen anbefalede vi i 1990`erne, at Israel trækker sig fra FN`s konvention mod tortur, da de to gange havde nægtet at overholde reglerne.
- Men da det kun er FN`s højkommissær der må skrive til Sikkerhedsrådet og bede om handling, skete der ikke noget. Vi måtte ifølge reglerne ikke skrive, fortæller han.

Skuffet?
Bent Sørensen medgiver, at man af og til kan blive skuffet over at Israel ikke har rettet sig efter resolutioner vedtaget i FN.
- Jo, men alligevel sker der lidt. En smule - ikke meget. Men for eksempel skete der noget med den åbenlyse accept af tortur i Israel dengang man diskuterede såkaldt 'moderat fysisk pres - der er andre ord for tortur. Sagen kom for Højesteret, og kendelsen lød, at 'der ikke var lovhjemmel for det', erindrer Bent Sørensen.
Den daværende premierminister Ehud Barak sagde så, at politikerne i så fald måtte skabe denne lovhjemmel.
- Så fik vi rejst en verdensprotest, der sagde til dem, at 'sådan opfører man sig ikke.' Nu er det i det mindste ikke tilladt at torturere. Det kan godt være, at de gør det alligevel, men det er altid et fremskridt at råbe op og protestere mod uretten.
Bent Sørensen fastholder fremskridtene i kampen mod tortur.
- Det lykkedes andre steder i verden at stoppe tortur. Blandt andet i Nordirland, hvor parterne indgik Good Friday-aftalen. Og med andre regeringer er det gået voldsomt fremad, som for eksempel med den spanske.
- Tidligere var der meget tortur i Spanien. I 1992-93 besøgte vi fra Europarådets anti-torturkomité, landet, da vi havde hørt frygtelige forlydender om tortur mod unge fra den baskiske landsdel. Myndighederne havde dér arresteret 31 unge mænd - og 48 timer senere var to af dem døde.
- Delegation dernede fik forhandlet med myndighederne og siden er torturen forsvundet. Spanierne meddelte siden, at deres samarbejde med CPT og FN`s anti-tortur komite havde været af største værdi for det spanske demokrati, fortæller professoren.
Han kigger atter ud af vinduet. Trækker energisk vejret ind.
- Eksempler som Spanien, Nordirland og Sandhedskommissionen i Sydafrika gør, at det hele er til at holde ud, mener han.
- Jeg ser altid fremskridt i selv de mindste ting. Man bliver nødt til at se lys i mørket, slutter Bent Sørensen.