Siden 2002 er antallet af personer på revalidering faldet med 10.000. Det går især ud over 3F`s medlemmer

På seks år er antallet af personer på revalidering faldet med 10.000, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Mens der i 2002 gennemsnitligt var 24.000 danskere i gang med en revalidering var det i 2008 faldet til 14.000.
- Det er dybt problematisk, at så få revalideres. Det rammer vores medlemmer, siger næstformand i 3F Jane Korczak til Fagbladet 3F.
65 procent af modtagerne af revalideringsydelse er kvinder, og de rammes dermed hårdest af nedgangen.
Tallene viser også, at der er sket et skift i gruppen af personer, der får revalidering. Der er sket en stigning i antallet af personer med højere uddannelse, der tilbydes hjælp til fastholdelse eller tilbagevenden på arbejdsmarkedet.
Andelen af personer, der kun har folkeskolen som uddannelse, udgjorde i 2005 37 procent af personerne på revalideringsydelse. To år senere var den andel faldet til 31 procent. Antallet af revalidenter, der er i uddannelse eller genoptræning i en virksomhed, er i samme periode faldet fra 44 procent i 2005 til 38 procent i 2007.
- Det er en meget uheldig tendens, hvor det ser ud til, at kommunerne satser på at revalidere de stærkeste, siger Jane Korczak.
Loven om revalidering er med til at skubbe på udviklingen, fordi den slår fast, at revalideringen skal være 'så kort som mulig'.
- Det betyder, at specielt de kortuddannede ikke får den optimale revalidering. Det er kortsigtet økonomisk politik. Der er meget mere perspektiv i at lade revalidering løbe over nogle år, mener 3F`s næstformand.
Ifølge hende kan forklaringen, på at der bliver færre revalidenter, blandt andet være, at der er bedre økonomi i fleksjob for kommunerne. Men hun understreger samtidig, at det er en forkert prioritering fra kommunernes side.
- Målet med revalidering er jo, at folk skal klare sig selv i ustøttet job. Derimod er fleksjob allersidste mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, siger hun.