Østre Landsret afgjorde i går, at staten har lov til at opsige christianitternes brugsaftale. Christiania anker til Højesteret
'Staten er frikendt!'
Dommerens ord breder sig som en løbeild fra retslokalets fyldte tilhørerpladser ud blandt de mange hundrede fremmødte christianitter, der fylder Østre Landsrets grå stenbygning hele vejen fra retslokalet og ud på gårdspladsen bag retten.
Lyden af panfløjte og fredstrommer forstummer, og de vajende røde flag med fristadens tre gule prikker bliver holdt stille, mens Knud Foldschack kalder beboerne sammen bag ved retslokalet.
- Det er en dom, der ligger lige på vippen, som man ofte ser med den slags principielle sager. Dommerne har lyttet til vores juridiske argumenter og taget dem med i præmisserne, så jeg er ikke i tvivl om, at Christiania moralsk har vundet. Alligevel kan vi konstatere, at staten har fået medhold, siger Knud Foldschack.
Christianitterne stævnede i sin tid staten for at fastslå deres kollektive brugsret til området. Det er den påstand, som nu er afvist af Landsretten.
Trods dommen over deres hjem gennem 37 år, virker de mange beboere ikke slået ud ved nyheden. Der bliver uddelt kaffe, kage og knus med opmuntrende ord om gå-på-mod. For Hulda Mader, der har boet på Christiania i mere end 20 år, kommer dommen ikke som den store overraskelse.
- Det her er bare første runde. Ingen har nogen sinde vundet over staten i Landsretten, så hellere tabe nu og så vinde i Højesteret, smiler hun til Arbejderen.
Senere på dagen skal christianitterne samles til fællesmøde, hvor de ventes at vedtage, at dommen skal ankes til Højesteret.
Knus Foldschack håber, at fristadens kamp for overlevelse vil fortsætte både ved Højesteret og ved forhandlingsbordene med regeringen.
- Nu har 14 regeringer og 11 forsvarsministre i træk sagt ja til Christiania, så jeg tror stadig på, vi kan finde en løsning, der gør, at Christiania kan bevares på fornuftige vilkår. Det er trods alt 900 mennesker, hvis bolig og livsgrundlag står på spil, påpeger han.
Finansminister Claus Hjort Frederiksen har dog afvist at genoptage forhandlingerne, hvis Christiania anker dommen.
Men det afskrækker ikke Hulda Mader og de andre christianitter foran landsretten.
- Christianias flag har altid været smukkest i modvind, og vores kampgejst er langt fra væk. Den er snarere blevet skærpet, fastslår hun.
Slaget om Christiania
Christiania har stævnet staten for at forsvare sin kollektive brugsret til området, som regeringen ophævede med den nye christianialov i 2004.
Advokat Knud Foldschack har under retssagen argumenteret for, at staten siden 1982 og gentagne gange herefter har givet christianitterne grund til at tro, at de havde ret til at blive på området til ubestemt tid.
Christiania har både stævnet staten som fællesskab og som 723 individuelle christianitter. Østre Landsret afsagde dom i samtlige sager i går.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278