Erhvervslivet klar med fælles krav til den kommende klimaaftale: Ikke et ord om vedvarende energi - kvotehandel er vejen frem

Op mod 700 chefer for en lang række virksomheder fra hele verden offentliggjorde i går eftermiddag seks krav til en kommende klimaaftale.
Cheferne har de sidste tre dage været samlet i Bella Centret for at finde fælles krav og en fælles platform for at få indflydelse på de politiske klimaforhandlinger, som om et halvt år går ind i slutfasen.
Vagthunden Corporate Europe Observatory (CEO) har fulgt topmødet tæt.
- Et af de vigtigste politiske virkemidler, som erhvervslivet foreslår, er handel med CO2-kvoter. Det er åbenbart gået helt hen over hovedet på firmaerne, at EU allerede har prøvet den model: Den floppede totalt og betød ikke mindre CO2, fortæller Kenneth Haar fra CEO til Arbejderen.
Et marked, hvor virksomhederne kan sælge og købe CO2-kvoter - og dermed sælge og købe retten til fortsat at svine med CO2, er den mest 'omkostningseffektive' måde at løse klimakrisen på, mener erhvervslederne.
Erhvervslivet kræver også penge til at udvikle ny teknologi, som kan mindske udledningen af CO2. Og at de allerede kendte teknologier bliver brugt.
- Det betyder for eksempel udvikling af teknologi til at lagre CO2 i undergrunden og filtre til de store skorstene. Problemet er, at den teknologi slet ikke er færdigudviklet. Og den bliver det heller ikke foreløbig. Derfor kan den ikke bruges som element i en klimaaftale, der løber fra 2013 til 2025, siger Kenneth Haar.
Firmaerne kræver i øvrigt, at der afsættes penge til at klimasikre samfundene og beskytte skovene.
Papiret er som skabt til at hale klima-forhandlingerne i langdrag, vurderer Kenneth Haar. Han fremhæver, at 'vedvarende energi' ikke er nævnt ét eneste sted i den fire sider lange erklæring.
Erhvervslivets seks klimakrav blev overrakt til statsminister Lars Løkke Rasmussen og FN`s klimachef Yvo de Boer, der nu tager dem med til FN`s klimatopmøde i København til december.