15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Euro handler om politik fremfor økonomi

Euro handler om politik fremfor økonomi

Fredag, 29. maj, 2009, 00:00:00

For anden gang afviser Det Økonomiske Råd, at der er økonomiske argumenter for at indlemme Danmark i euroen

Med ti år på bagen står spørgsmålet om euroens indtog i Danmark fortsat højt på EU-tilhængernes dagsorden.
I går udkom halvårsrapporten fra Det Økonomiske Råd, og halvdelen af rapporten er viet til euroen. Konklusionen fra vismændene vækker næppe jubel hos eurotilhængerne. Vismændene siger nemlig, at der ikke er økonomiske argumenter for, at Danmark med i euroen.
'Samlet set vurderer formandskabet derfor, at de økonomiske konsekvenser for Danmark ved at erstatte kronen med euro er små', lyder det fra Det Økonomiske Råds formandskab, som dog erkender, at der måske vil være en beskeden gevinst ved euroen.
'Spørgsmålet om et fuldt dansk medlemskab af ØMU`en bør derfor i højere grad afgøres ud fra politiske overvejelser om, hvilken rolle Danmark bør spille i det fremtidige europæiske samarbejde, end ud fra snævert økonomiske overvejelser,' konkluderer formandskabet.
- Jeg er meget enig med vismændenes konklusion om, at et euromedlemskab dybest set er et politisk fremfor et økonomisk valg, og det er også det, som vi i Folkebevægelsen mod EU har sagt hele tiden, siger Jakob Lindblom til Arbejderen.
Jakob Lindblom er cand.scient.pol og medlem af Folkebevægelsen mod EU`s kampagneudvalg.
- Man må se på, hvad euromedlemskabet indebærer. For det første binder man sig som land til en særlig ideologisk og nyliberal økonomisk model, hvor hensynet til inflation står over eksempelvis hensynet til at nedbringe arbejdsløsheden, fortsætter Jakob Lindblom
- For det andet er euroen også et stærkt ideologisk kort i at opbygge en egentlig EU-stat. Når man, som jeg har forsket i EU`s bestræbelser på at opbygge en EU-identitet, så er det tydeligt, at euroen er tiltænkt en stor rolle heri.
Hver gang du køber ind, skal du ha` en euro i hånden med EU-symboler. Det skal påvirke os, så vi føler os som EU-borgere, forklarer Lindblom.
Det spiller godt sammen med, at EU årligt bruger flere reklamekroner på at få borgerne til at elske EU og opbygge en EU-identitet, end Coca Cola årligt bruger på reklamer på verdensplan, som en rapport fra tænketanken Open Europe for nylig afslørede, mener Jacob Lindblom.
- Der er al mulig grund til at behandle euroen politisk. Det handler både om selvbestemmelse over egen politik, men også om vi på sigt skal opfatte os selv som EU-borgere eller ej, slutter Jakob Lindblom.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. maj. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:28

Indland