Kampen mod sundhedsdirektivet og arbejdstidsdirektivet samt for den sociale protokol bliver helt centrale for Søren Søndergaards arbejde i EU-parlamentet

Med opbakning fra de 168.555 danskere, som stemte på Folkebevægelsen mod EU, er Søren Søndergaard klar til at tage endnu en tørn på fem år i EU-parlamentet. Han er ikke i tvivl om, hvor Folkebevægelsen skal satse sine kræfter.
- Helt grundlæggende set skal vi gå imod, at EU får mere magt. Det betyder også, at vi vil arbejde imod en afskaffelse af forbeholdene, det kan hurtigt blive aktuelt, siger Søren Søndergaard til Arbejderen.
- Derudover vil jeg i Parlamentet arbejde for at landene får mulighed for at gå forrest, når det gælder miljø, sociale rettigheder, fødevaresikkerhed og den type ting. Hver gang der kommer et direktiv på de her områder, vil vi foreslår, at det bliver et minimumsdirektiv i stedet for en total harmonisering.
En tredje bestræbelse i Folkebevægelsens arbejde er hele tiden at arbejde for den nordiske universelle velfærdsmodel, hvor velfærden er skattefinansieret og alle har ret til de samme ydelser.

Vigtige sager
Konkret er der en række store sager, som vil fylde meget i Søren Søndergaards arbejde den kommende tid.
- Der er ingen tvivl om, at arbejdet i forhold til sundhedsdirektivet og arbejdstidsdirektivet bliver enormt vigtigt, konstaterer han.
- Dertil kommer kampen i forhold til at sikre den sociale protokol.
Den sociale protokol skal forhindre, at hensynet til det indre marked kommer til at stå over hensynet til sikring af de faglige og sociale rettigheder. Kravet om en sådan protokol er blevet ekstra aktuelt efter, at EF-domstolen har afsagt en stribe domme, som begrænser konfliktretten.
I den kommende tid bliver det besluttet, hvem der skal sidde i hvilke af EU-parlamentets udvalg. Søren Søndergaard har lagt billet ind på, at liste N får en plads i Budgetkontroludvalget, Konstitutionsudvalget samt udvalget omkring det indre marked og forbrugerrettigheder.

Svært at få ordet
- Det første er vigtigt, for at være med til at holde styr på, hvordan pengene bliver brugt. I forhold til Konstitutionsudvalget har JuniBevægelsen tidligere siddet der. Det beskæftiger sig med traktater og forretningsorden. Det er for eksempel det udvalg, som skal behandle mit forslag om, at alle parlamentarikere skal have ti minutters taletid efter eget valg om året, forklarer Søren Søndergaard.
I dag er det sådan, at en parlamentariker kun kan få ordet, hvis vedkommende er udpeget af sin gruppe.
Det sidste udvalg, som Søren Søndergaard prøver at komme ind i, beskæftiger sig med det indre marked. Her er mange meget tunge og tekniske sager.
- Men det er også meget vigtigt i forhold til hele den harmonisering, vi oplever på alle områder, understreger liste N`s parlamentariker.
Efter fintællingen endte Folkebevægelsen på 7,2 procent af alle afgivne stemmer. Stemmerne er fordelt over hele landet, men støtten til liste N er størst i København. På Nørrebro, på Vesterbro og i Utterslev har flere end 14 procent sat kryds ved liste N.