Kommunerne kræver to milliarder ekstra, efter at ventelisterne til botilbud for handicappede er eksploderet. Aftale med regeringen ventes søndag

Næste år kan landets kommuner blive tvunget til at nægte handicappede den hjælp og støtte, de ifølge loven har ret til.
Et kæmpe hul på 2,2 milliarder kroner truer med at dræne kommunekasserne for penge til bo- og støttetilbud.
- Ofte må vi tage fra andre svage grupper i budgetterne for overhovedet at kunne opfylde de lovmæssige forpligtelser. Det betyder, at det ikke er de bedste tilbud vi giver vores handicappede borgere, men kun lige akkurat det der skal til for at overholde loven, siger socialborgmester i Københavns Kommune, Mikkel Warming (Ø), til Arbejderen.
Underskuddet kommer af, at udgifterne på området er steget voldsomt de sidste år.
Det skyldes, at lægerne er blevet bedre til diagnosticere handicap og til at redde liv ved for eksempel biluheld og for tidlig fødsel.
- Det betyder flere handicappede, der lever længere, og det er selvfølgelig utrolig positivt. Men selvom det er godt, koster det altså også penge, forklarer Mikkel Warming.
Et notat fra Kommunernes Landsforening viser, at udgifterne til handicappede og udsatte børn og voksne er steget med 5,5 procent siden 2007.
Selv hvis udgifterne kun vokser halvt så hurtigt fremover, vil de næste år være 2,2 milliarder kroner højere end i regnskabet for 2008.
- Mange kommuner har hidtil kunnet klare de stigende udgifter ved at tage fra normalområdet - altså skoler, børnehaver og plejehjem. Men nu går det ikke længere. Regeringen er nødt til at anerkende behovet for flere penge, siger formand for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V) til Arbejderen.
De stigende sociale udgifter er et af de helt store emner, når regeringen og Kommunernes Landsforening søndag forventes at afslutte forhandlingerne om næste års økonomiaftaler.
Erik Fabrins partifælle på Christiansborg, kommunalordfører Erling Bonnesen (V), vil dog ikke garantere, at kommunerne får de nødvendige 2,2 milliarder med hjem fra forhandlingerne.
- Forhandlingerne om kroner og øre skal føres ved forhandlingsbordet og ikke i pressen, siger han til Arbejderen.
Mikkel Warming mener, regeringen har forsømt at forholde sig til det stigende antal handicappede på samfundsplan.
- Vi har forholdt os til ældreboomet som en kollektiv udfordring, men vi har slet ikke taget stilling til, hvordan vi skal klare den samme udvikling på handicapområdet. Nu er regeringen nødt til at tage ansvar, hvis ikke serviceniveauet skal falde, siger han.