20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Betjent dømt for at snage i registre

Betjent dømt for at snage i registre

Fredag, 19. juni, 2009, 00:00:00

Københavns Byret afsagde i går dom i sagen om den betjent, der indsamlede oplysninger om personer i det københavnske aktivistmiljø

Klokken 13 i går blev en 30-årig københavnsk betjent kendt skyldig i at have misbrugt sin stilling til at hente oplysninger om venstrefløjsaktivister i politiets egne registre.
Betjenten blev straffet med 30 dages betinget fængsel.
Retten lagde stor vægt på, at materialet havde været opbevaret hos betjenten i over et år og ikke havde nogen tjenestelig interesse i at indhente oplysningerne. I den periode betjenten indhentede oplysningerne, gjorde han tjeneste i nærpolitiet på Amager og derefter i færdselsafdelingen i Valby.
Derfor slog et enigt dommerpanel fast. at betjenten havde indhentet oplysningerne til privat brug.
Betjenten og hans advokat Anders Németh ankede på stedet dommen.
Sagen startede i 2007, da Københavns Politi fik et anonymt tip om at en betjent misbrugte politiets registre og bevidst modarbejdede kollegaer med indvandrerbaggrund.
Det fik politiet til at ransage mandens lejlighed på Amager.
På adressen fandt de et tykt ringbind, der var fyldt med meget detaljerede oplysninger om personer fra det københavnske aktivistmiljø.
Især folk fra gruppen Antifascistisk Aktion (AFA), var stærkt repræsenterede i mappen.
Betjenten var gået grundigt til værks og havde indsamlet sine informationer i politiets sagsbehandlingssystem, kriminalregistret samt politiets fototek.
Foruden de detaljerede oplysninger fandt politiet også en del materiale fra den yderste højrefløj, blandt andet om Den Danske Forening og det hedengangne Dansk Front.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. jun. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:28

Indland