20 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HCS skraldekonflikt i hårdknude

HCS skraldekonflikt i hårdknude

Fredag, 19. juni, 2009, 00:00:00

De strejkende skralde-mændene blokerer to forbrændingsanlæg. Gladsaxe Kommune vil nu have svar på, hvad firmaet HCS vil gøre for at løse konflikten

Der kommer ingen husholdningsaffald fra Gladsaxe, Herlev, Ballerup, Glostrup, Hvidovre og dele af Rudersdal Kommune ind på Amagerforbrændingen og Vestforbrændingen.
Siden onsdag morgen har strejkende skraldemænd taget opstilling udenfor, og de sørger for, at ingen andre vognmandsfirmaer overtager det arbejde, som HCS ikke kan udføre på grund af strejken.
- Der er hele tiden nogen, der forsøger. De siger, de kommer med storskrald, men når vi kigger i containerne, kan vi se poser med dagrenovation fra de strejkeramte kommuner. De bliver bedt om at vende om igen, siger Bo Braagaard, talsmand for de strejkende til Arbejderen.
Skraldemædene har strejket siden mandag i sidste uge, og det begynder nu at kunne ses på affaldsbunkerne i de berørte kommuner.
Borgmester i Gladsaxe Kommune Karin Søjberg Holst har sendt brev til HCS. Firmaet skal senest tirsdag i næste uge gøre rede for indholdet i konflikten og svare på, hvilke tiltag HCS har sat i værk for at bringe konflikten til ophør.
- Vi kan jo følge med i, at de strejkende har nævnt forhold som arbejdsmiljø og overenskomst, og vi har en kontrakt med HCS, og vi vil gerne vide, om den bliver overholdt, understreger borgmesteren.
Hun har derfor bedt om dokumentation for, at HCS overholder kontrakten med Gladsaxe Kommune, særligt i forhold til det som vedrører konflikten, det vil sige forhold om arbejdsmiljø og overenskomst.
Karin Søjberg Holst gør opmærksom på at kommunen ikke ønsker at tage parti i konflikten, men har en pligt til at sikre, at borgerne får den ydelse, de betaler for.
Direktør i HCS, Mads Frederiksen, fastholder, at firmaet på sin side overholder alle overenskomstmæssige krav. Han udtaler til Politiken.dk, at han håber, at de ansatte snart vender tilbage til jobbet. Ellers kan det i yderste konsekvens ende med fyringer.
De strejkende skulle i Arbejdsretten i går eftermiddags.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. jun. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:29

Indland