Det står sløjt til med ytringsfriheden i Århus Kommune, viser en helt ny undersøgelse blandt de ansatte. En tredjedel har overvejet at ytre sig, men valgt at lade være

Ytringsfriheden har trange kår i Århus Kommune.
Det er konklusionen på en spørgeskemaundersøgelse lavet af Capacent blandt 1.134 ansatte på forskellige niveauer.
Undersøgelsen viser, at en tredjedel af de ansatte i kommunen inden for de seneste tre år har overvejet om de skulle ytre sig, men af forskellige grunde valgt at lade være.
- Det er et kæmpe problem, at så mange ikke tør sige deres mening offentligt eller på deres arbejdsplads. Det er ikke et demokrati værdigt, og det gavner bestemt ikke udviklingen i samfundet og heller ikke de ansattes indflydelse og engagement på arbejdspladserne, siger Henning Truelsegaard til Arbejderen.
Han er formand for pædagogernes fagforening BUPL i Århus og for sammenslutningen af offentlige fagforeninger i Den Kommunale Fællesrepræsentation. Henning Truelsegaard ser koncerntænkning og markedsgørelse, der har sneget sig ind i den offentlige sektor de seneste 10 år, som en væsentlig del af forklaringen på problemet.
- Der er indført en oppe fra og ned kultur, hvor ledelsen altid har ret. Under de betingelser kan demokratiet ikke fungere, mener Henning Truelsegaard.
Undersøgelsen er sat i værk af byrådet på foranledning af SF og Enhedslisten. Nu forventer Kjeld Hvalsø Nedergaard fra Enhedslisten, at der bliver taget fat på at ændre arbejdskulturen i kommunen.
- Ledelsen skal melde klart ud, at de gerne vil høre de ansattes ytringer, ja at de forventer det. Det bliver djævelsk svært at lave om på og lykkes kun, hvis den øverste ledelse virkelig vil, siger han til Arbejderen.
Ifølge Århus Stiftstidende vil borgmester Nicolai Wammen (S) indstille til Århus Byråd, at der laves en rådgiverfunktion, hvor ansatte kan henvende sig med henblik på at afklare tvivlsspørgsmål om ytringsfriheden. Desuden skal der laves en informationskampagne for alle medarbejdere i Århus Kommune.
Henning Truelsegaard tør på vegne af BUPL godt garantere, at man gerne går i dialog med det politiske system om at ændre kulturen på børne- og ungeområdet.