Restriktioner får dem ikke til at rejse hjem, men har til gengæld store menneskelige omkostninger, viser undersøgelse

Det har ikke den ønskede effekt, når myndighederne skærer ned i lommepengene, fængsler familiefaderen og kræver hyppig tvungen mødepligt overfor asylansøgere, som står til udvisning.
Det er en af konklusionerne i en nye udredning, som er lavet af Institut for Menneskerettigheder.
Restriktionerne, som også kaldes for 'udsendelsesfremmende foranstaltninger', får ikke flygtningene til at rejse hjem igen. Til gengæld lægger det et stort psykisk pres på dem. Ikke mindst frihedsberøvelse har alvorlige konsekvenser som blandt andet psykiske sammenbrud, selvmordsforsøg og mistrivsel hos børnene, viser undersøgelsen.
I rapporten optræder for eksempel en familie med fire børn, hvor faderen bliver frihedsberøvet i forbindelse med udrejseforberedelserne. Både moderen og børnene reagerer meget voldsomt. De er angste og utrygge, mister appetitten, kan ikke sove og de to ældste børn udtrykker ønske om at dø. Moderen har svært ved at varetage omsorgen for børnene.
- Det var meget svært at være i fængslet. Jeg havde ikke været væk fra mine børn før. Da jeg var i fængslet, var min kone rigtig ked af det. Hun råbte og skreg og fik en depression. To måneder er lang tid, fortæller manden.
Instituttet vurderer, at de samlede virkninger af de forskellige tiltag i behandlingen af asylansøgerne over tiden kan føre til krænkelser af konventionerne.
Forfatteren til redegørelsen, Lisbeth Garly Andersen, mener, at den er blevet ekstra aktuel, efter den aftale Danmark har indgået med Irak om tvangshjemsendelse af de afviste irakiske asylansøgere.
- Vi risikerer at miste fokus på, at der stadig er afviste asylansøgere i Danmark, hvis forhold man stadig bør se nærmere på. Dertil har mange asylansøgere, der nu skal hjemsendes, allerede været igennem et langt forløb, der har skadet flere af dem psykisk og været belastende for deres familie- og privatliv. Så det er i høj grad nødvendigt, at vi gør hvad vi kan for at imødegå problemerne, siger hun.
I august sidste år opholdt der sig 653 afviste asylansøgere i Danmark.
På baggrund af rapporten fremlægger Institut for Menneskerettigheder en liste med 26 ideer til konkrete forbedringer for de afviste asylansøgere (se oversigt her på siden). Blandt andet foreslås, at afviste asylansøgere, som ikke kan sendes hjem på grund af forholdene i hjemlandet, får en særlig opholdstilladelse efter en vis årrække. Blandt ed andre forslag er, at flygtningene skal kunne tage arbejde og flytte udenfor asylcentrene.
Undersøgelsen viser, at de flygtninge, som klarer sig bedst, er dem som er i gang med arbejde og uddannelse, selvom det nogle gange sker i strid med lovens stramme rammer.

Forslag til forbedringer
På baggrund af en redegørelse om forholdene for de afviste asylansøgere kommer Institut for Menneskerettigheder blandt andet med følgende forslag til forbedringer:
- Flygtningene skal have besked om hvornår de sendes hjem. Frihedsberøvelse skal begrænses så meget som muligt.
- Der skal være en øvre vejledende grænse for hvor længe en asylansøger kan være i udsendelsesposition. Afviste flygtninge, som ikke kan sendes hjem, får en særlig opholdstilladelse.
- Afviste asylansøgere skal også have mulighed for privat indkvartering efter tre år i asylcentre, eventuelt tidligere. Eventuel meldepligt sker på lokal politistation eller telefonisk.
- Enlige flygtninge skal have mulighed for eneværelse på asylcentrene, børnefamilier skal have to rum.
- Alle der ønsker det skal have mulighed for selv at lave mad.
- De økonomiske ydelser skal være større, så de sikrer mulighed for at få alsidig og nærende kost. Afviste asylansøgere skal have samme beløb, som dem hvis sag stadig behandles, deres behov for basale fornødenheder er ens.
- Afviste asylansøgere skal kunne arbejde og uddanne sig, samt indgå i ordninger med lønnet praktik.
- Afviste asylansøgere skal have adgang til sundhedsydelser der hvor de opholder sig. Adgangen skal være på lige fod med alle andre i samfundet.
- Udlændinge, der er udvist ved dom, men ikke umiddelbart kan udvises, kan fritages for opholdspligt på asylcentre, og gives tilladelse til at opholde sig privat hos familien, hvis den bor i Danmark. Meldepligt sker telefonisk eller til lokal politistation.