Under havnearbejder-strejken i 1983 fik Politiets Efterretningstjeneste nye retningslinjer, som åbnede for at registrere fagligt aktive

Mange tillidsfolk og strejkende er endt i registrene hos Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Det står klart ved læsningen af PET-kommissionens rapport. Et helt bind på godt 300 sider omhandler overvågningen af arbejdsmarkedet i perioden fra 1945 til 1989.
Fra slutningen af 70`erne blev telefonaflytninger et meget brugt redskab for PET, som også observerede fagforeningslokaler, møder og arbejdskampe.
En aktion, som rystede PET, var blokaden af Christiansborg den 28. marts 1985 under overenskomstkampen for en 35 timers arbejdsuge. Blokaden blev gennemført for at forhindre politikerne i at komme ind og vedtage et planlagt regeringsindgreb i strejken.
To dage efter fik PET tilladelse til at aflytte Tillidsmandsringens telefon. Også en række andre telefoner blev aflyttet blandt andet Sømændenes Forbund i Århus.
Men PET-kommissionen er ikke i stand til at afdække omfanget af PET`s overvågning og aflytning under overenskomstkampen, fordi sagen er blevet makuleret!
Året efter fik PET tilladelse til at gennemføre aflytning på ni faglige adresse i København, for at undgå at blive overrasket endnu engang af en markant faglig aktion. Det ramte blandt andet Jord- og Betonarbejdernes Fagforening, Lager- og Handelsarbejdernes Forbund, Byggefagenes Samvirke og Stilladsarbejdernes Klub.
At PET på den måde kunne beskæftige sig direkte med arbejdskampe, blev der åbnet for med nogle nye retningslinjer til PET fra regeringen i 1984. Heri blev slået fast:
'Det må imidlertid erkendes, at ekstremistiske kræfter - eventuelt understøttet af fremmede efterretningstjenester - søger at skabe og udnytte faglige stridigheder i samfundsomvæltende og uroskabende øjemed. For eksempel kan nævnes maoistiske og trotskistiske grupper, som målbevidst arbejder på at nedbryde det fagretlige system i dette øjemed. Det vil være tilladt - eventuelt ved brug af et kontaktnet - at klarlægge sådanne foreteelser.'
Hermed fik PET for første gang siden regeringserklæringen fra 1968 regeringens udtrykkelige tilladelse til at overvåge visse gruppers aktiviteter på arbejdsmarkedet. Regeringsklæringen slog ellers fast, at registrering ikke må ske alene på grund af folks politiske aktivitet.
PET-kommissionen konkluderer også, at politiets stigende involvering i arbejdskampe i 70`erne og 80`erne betød, at PET kom til at fungere som en varslingstjeneste for ordenspolitiet og indsamlede omfattende oplysninger om faglige aktiviteter.
Indtil starten af 60`erne blev alle ledende fagforeningsfolk og tillidsmænd, som var medlemmer af DKP eller SF, registreret af PET. Socialdemokraterne sørgede i stor udstrækning for, at PET fik de ønskede oplysninger.