13 Mar 2025 4:31:18

KBH: Let skyet, 10 °C

Rustet til krig i hele verden

Rustet til krig i hele verden

Fredag, 26. juni, 2009, 00:00:00

Dansk militær gør klar til at erobre verden: Kampgrupper skal udsendes med kort varsel til flere krige i udlandet. Der skal købes kampfly og raketsystemer

Omlægningen af dansk militær fra forsvar af Danmark til flere internationale missioner skal fortsætte de næste fem år.
Det slår Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, SF, Konservative, Radikale og Liberal Alliance fast i det forsvarsforlig, de indgik onsdag aften.
Danmark skal fortsat føre en 'aktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik', der skal 'fremme demokrati og frihed i verden!', fastslår de syv partier. Og gør det samtidig klart, at de internationale opgaver bliver flere og mere intensive.
I perioden 2010 til 2014 afsættes i alt 118 milliarder kroner til militæret. Det er 3,5 milliarder kroner mere end sidste forsvarsforlig. Og militærets ledelse og politikerne er ikke i tvivl om, hvordan pengene skal bruges: Hærens udstyr og organisering skal tilpasses de krav som 'langvarige indsættelser i internationale operationer medfører'.
Konkret skal der bruges 15 milliarder kroner på at opgradere hærens raket-affyringssystem i Afghanistan og indkøbe nye ildstøttesystemer, våbensystemer og pansrede køretøjer.
Militæret skal fortsat med kort varsel kunne udsende op til to enheder på 2000 mand overalt i verden.
For at sikre unge til deltagelse i krige og konflikter rundt omkring i verden skal den sidste måned af værnepligtsuddannelsen målrettes mod den efterfølgende reaktionsstyrke-uddannelse for de værnepligtige, der ønsker at tegne en reaktionsstyrke-kontrakt.
Herudover skal der laves en undersøgelse af værnepligten - herunder om 'værnepligtens holdningsdannende og opdragende betydning for de værnepligtige'.
Soldater og befalingsmænd skal desuden via en militærmanual uddannes i den humanitære folkeret og krigens love.
Til efteråret kommer endnu en milliard-check til militæret. Den skal bruges til at indkøbe nye kampfly. Samtlige forligspartier er enige om at der skal indkøbes nye kampfly, og går nu i gang med at undersøge hvor mange og hvilken type.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. jun. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:28

Indland