Lokale frygtede for, at de unge fra Jagtvej 69 ville hive hærværk og ballade med sig til deres nye hus i nordvest. Det havde de ikke behøvet at bekymre sig om, viser ny rapport
Da ungdomshusbevægelsen sidste år fik udleveret nøglerne til deres nye hus, var bekymringerne store.
Flere nabogrupper og borgerlige politikere var sikre på, at deres nye naboer ville betyde omfattende hærværk og ballade i bydelen.
En ny rapport, lavet af Københavns kultur og fritidsforvaltning, bringer alle bekymringerne til skamme.
I redegørelsen fremgår det, at der er indgivet 10-12 klager over Ungdomshuset, hvor langt størstedelen omhandler graffiti.
Ungdomshuset har også overholdt de aftaler, der er blevet indgået med kommunen.
Redegørelsen tegner dermed et billede af et stort set gnidningsfrit år, hvilket formanden for Bispebjerg lokaludvalg, Alex Heick også kan nikke genkendende til.
- Det er gået forholdsvis problemfrit og vi anser faktisk huset og dets brugere som et aktiv for bydelen, udtaler Alex Heick til Arbejderen.
Ifølge Alex Heick er det ikke Ungdomshuset og dets brugere der er problemet i Nordvest, men derimod de rodløse unge, der hænger i gaderne uden at have noget fornuftigt at tage sig til.
Ifølge rapporten prøvede Ungdomshuset at inddrage de lokale unge i husets aktiviteter, men det samarbejde røg hurtigt i vasken, da de unge raserede det lokale, Ungdomshuset havde stillet dem til rådighed.
De har nu vendt sig mod ungdomshuset og praktiserer rudeknusning og container afbrænding, kan man læse i rapporten.
De unge fik huset i det københavnske nordvest kvarter, efter en lang og sej kamp med Københavns kommune. Nu er der gået et år siden de fik huset og det skal fejres med fire dages fest.
Festlighederne starter den 1. juli, et års dagen for overdragelsen af nøglerne til huset.
Der bliver lagt ud med overdådigt galla folkekøkken, hvor du ifølge Ungdomshuset, udover at blive trakteret med lækker mad, også i al fremtid, får retten til at blære dig med, at du var med til husets et års fødselsdag.
De følgende dage vil huset åbne dørene til et utal af koncerter, der byder på alt fra amerikansk hardcore punk til dansk reggae.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278