De sidste ti år har både skabt flere fattige og flere rige danskere. Politiske valg står bag polariseringen, mener forsker

Siden 1997 er 90.000 danskere gået fra at leve for en såkaldt mellemindkomst til at leve i gruppen af fattige danskere, der har under 8200 kroner om måneden til husleje, varme, mad og andre ting.
En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, hvordan afstanden mellem klasserne i Danmark stiger.
- Der er en øget polarisering i Danmark som betyder, at gruppen af de fattigste og de rigeste vokser, mens middelklassen for første gang i mange år svinder ind, siger chefanalytiker ved AE-rådet, Jonas Schytz Juul, til Arbejderen.
I alt har omkring 100.000 danskere forladt det, erhvervsrådet definerer som middelklassen: Familier med en samlet månedsindkomst på mellem 8.200 og 32.900 kroner efter skat.
Mange er rykket ned i den fattigste indkomstgruppe, og er dermed med til at øge antallet af danskere, der lever i relativ fattigdom, med 25 procent. Men samtidig er gruppen af de rigeste steget med næsten 18 procent.
Økonomiprofessor Jørgen Goul Andersen peger på, at det er politiske valg som skattesænkninger på arbejde, nedsættelse af de sociale ydelser og stramninger på overførselsindkomsterne, der ligger bag udviklingen.
- Hvis man havde holdt ti års ferie på Christiansborg, så havde de her kurver bevæget sig mindre, siger Jørgen Goul Andersen til Ugebrevet A4.
Hos De Konservative mener arbejdsmarkedsordfører Knud Kristensen ikke, at den øgede polarisering har politiske årsager.
- Jeg tror det skyldes unødvendigt forbrug i forhold til folks økonomiske muligheder, forklarer han til Arbejderen.