Ny lov giver staten ret til at fratage socialt udsatte mødre deres børn ved fødslen og tvangsadoptere dem bort til bedre stillede familier

Fortvivlende umenneskeligt.
Sådan beskriver Charlotte Guldberg, formand for det statslige Børnerådet, den nye anbringelseslov, der træder i kraft i dag.
Loven er en efterfølger til anbringelsesreformen fra 2004, og skal, ifølge socialministeriet, sikre 'kontinuitet i anbringelserne' af børn.
Men loven åbner op for tvangsadoptioner, og vil derfor i stedet komme til at krænke børnene og de biologiske forældres mest basale rettigheder, advarer Charlotte Guldberg.
- Det er en helt utroligt alvorlig krænkelse at fratage barnet retten til at kende sin biologiske familie. Hvad skal man sige til det barn, når det vokser op og spørger, hvorfor måtte jeg ikke kende min mor og far, min mormor eller min storebror, spørger hun.
Charlotte Guldberg har 25 års erfaring i arbejdet med udsatte børn og som forstander på behandlingshjemmet Skodsborg. Hun påpeger, at børn af socialt udsatte forældre ofte har endnu mere behov for nær, fysisk kontakt med moderen efter fødslen end andre børn.
- Selvom moderen er prostitueret eller psykisk syg, og måske ikke i stand til at tage vare på barnet, er hun jo ikke dum eller hjerteløs. Hun elsker sit barn som alle andre mødre, og den kærlighed mellem mor og barn er det helt umenneskeligt at fratage dem, mener hun.
I dag foregår adoptioner efter samtykke med den biologiske mor, og efter at mor og barn har tilbragt den første tid sammen.
Men med lovændringen kan samfundet tvinge moderen til at aflevere sit nyfødte barn, som skal vokse op et helt andet sted, uden at hverken moderen eller resten af familien er inddraget i processen.
Al praksis på området viser, at det ikke giver den tryghed, der er intentionen i lovgivningen, siger Charlotte Guldberg.
- Det er social romantik at tro, at vi løser sociale problemer ved at tage de fattiges børn og give dem til de rige ved fødsel, og at lykken automatisk er, at vokse op i en dansk kernefamilie, fastslår hun.