Kommunerne kan nu kræve at forældre giver deres børn stuearrest for noget, det ikke er bevist, at de har gjort. I strid med grundloven, siger socialrådgiverformand

Ronnie er 12 år, og bor alene sammen med sin mor. Han tilbringer det meste af sine aftener sammen med sine jævnaldrende i boligblokken, og da der en dag er nogle, der har smadret en rude i den lokale Netto, bliver han udpeget som den skyldige.
Derfor pålægger kommunen hans mor at holde ham indespærret de næste måneder og betale for ruden. Ronnie er uskyldig, og pengene er små i hans familie, så derfor klager han over straffen. Men klagen har ikke opsættende virkning, så han må finde sig i den. Hvis han nægter, kan hans mor nemlig risikere at miste sine børnepenge.
Sådan kan børn mellem 12 og og 18 år behandles, når regeringens og Dansk Folkepartis lov om unge- og forældrepålæg træder i kraft i dag.
- Det er fuldstændig vanvittigt at tro, at sådan en behandling vil få barnet til at tænke, at 'så må jeg hellere opføre mig ordentligt'. Det er helt og aldeles uretfærdigt, siger Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening, til Arbejderen.
Loven, der har mødt stærkt kritik fra social- og retspolitiske kredse, giver kommunerne pligt til at indføre sanktioner og pligter overfor socialt udsatte børn og forældre, hvis barnet gør noget kriminelt, bliver for meget væk fra skolen eller lignende.
Sanktionerne kan for eksempel være, at barnet skal holdes hjemme eller bidrage med at genoprette skader efter eventuelt hærværk. Og hvis ikke de bliver udført, kan forældrene miste børnefamilieydelsen.
- Kommunerne får ingen pligt til at løfte en bevisbyrde overfor de, der pålægges sanktionerne. Det skal alene bero på socialrådgivernes skøn af, om familien er egnet til det, påpeger Bettina Post.
Hun mener, at dele af loven er i strid med grundlovens paragraf §71 om administrativ frihedsberøvelse.
- Men det værste er næsten, at man laver disse stramninger i lovgivningen helt uden skyggen af evidens for at det virker. Det er fuldstændig i strid med al socialfaglig praksis at forsøge at løse sociale problemer med tvang frem for med dialog, siger Bettina Post.
Hun henviser til en SFI-rapport fra januar, der netop viste, at det er inddragelse af de unge, der får det socialfaglige arbejde til at lykkes.