Danskeren Adam Qvist sad i går sammen med 18 andre internationale aktivister fra ti lande stadig i detentionen i Ben Gurion-lufthavnen i Tel Aviv i Israel, fremgår det af twitter.com/freegaza.org
De blev ikke løsladt inden 24 timer, som loven foreskriver, og dét tyder på, at de israelske myndigheder vil sigte dem for at have forsøgt at trænge ind i Israel illegalt. 21 aktivister fra Free Gaza-bevægelsen på skibet Spirit og Humanity blev tirsdag anholdt af israelske marinesoldater ud for Gazas kyst. I lasten var cement, kobberkabler, skolebøger og medicin til det belejrede Gaza.
Ifølge Adam Qvists bror, Tavs Qvist, har to advokater onsdag talt med de 19 i detentionen. Alle har det godt.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278