Mange fattige danskere er fanget i en bundløs gæld på en halv million i gennemsnit. Gælden fastholder fattigdommen, mener Preben Brandt

Gælden er så stor, at hele din disponible indkomst efter husleje og andre faste udgifter, ikke en gang kan dække afdragene. Selv hvis du i de næste seks år brugte hele din indkomst efter skat på at betale af, ville du stadig skylde penge væk.
Sådan er livet for de mange fattige danskere, der er fanget i en bundløs gæld, som holder dem fast i fattigdommen.
- Deres situation vil jo ikke blive spor bedre af, at de får et job, hvor de tjener lidt eller noget mere. Pengene vil jo gå til at drage af på gælden, siger formand for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt.
En undersøgelse, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for Boligselskabernes Landsforenings blad, Beboerbladet, viser, at de ti procent fattigste danskere i gennemsnit skylder 416.467 kroner væk.
Og da de samtidig kun har en indkomst efter skat på 72.169 kroner, er mange af dem fanget i en gæld, der er umulig at betale af på.
- Afdragene på et lån på næsten en halv million vil nærmest overstige det, der for en disponibel indtægt på godt 70.000 kroner kan være tilbage på husholdningsbudgettet, når de faste udgifter til husleje, forsikringer og lignende er betalt, siger Hanne Overgaard Lauridsen, rådgiver i Vestjyske Bank, til Beboerbladet.
De fattigste danskere har mange grunde til at være nødt til at optage lån. Mens de ti procent rigeste siden 2001 har fået 60.000 kroner mere til forbrug om året, har de ti procent fattigste kun fået 2.000 kroner, viser AE-rådets tal.
- Mange mennesker må leve af så lidt, at de regelmæssigt er nødt til at låne for at klare til dagen og vejen. Og selv små gældsposter kan vokse sig meget store, når man ikke kan betale af på dem, påpeger Preben Brandt.
Han opfordrer nu de ansvarlige politikere til at tage tallene fra AE-rådet meget alvorligt og undersøge, hvad der ligger bag dem.