På mandag træder nye sygedagpengeregler i kraft. Der sker positive ændringer, men langtidssyge risikerer stadig at stå uden forsørgelsesgrundlag

Når dele af den nye sygedagpengelov træder i kraft på mandag, vil der stadig være en begrænsning på den tid, man som sygemeldt har ret til at modtage sygedagpenge.
Det beklager Mette Kindberg, næstformand i HK:
- Vi havde foreslået at afskaffe varighedsbegrænsningen for modtagelse af sygedagpenge. Det kom vi ikke igennem med, og det er vi selvfølgelig ikke tilfredse med. Et lille fremskridt nåede vi dog med en forlængelse på 26 uger, men vi frygter, at ikke alle sygemeldte vil være sikret alligevel, siger Mette Kindberg til Arbejderen.
I et forsøg på at overbevise politikerne om det rimelige i at afskaffe varighedsbegrænsningen har HK henvist til, at en gruppe på omkring 1500 uafklarede sygemeldte hvert år ender uden indkomst, fordi deres afklaring rækker udover tidsfristen.
- Vi vil følge udviklingen tæt. Viser det sig, at også de nye sygedagpengeregler efterlader sygemeldte i et økonomisk hul uden indkomst, vil HK forsætte arbejdet for at finde en løsning, fastslår Mette Kindberg.
Ellers er HK i det store hele ganske godt tilfreds med den nye sygedagpengelov. Mette Kindberg fremhæver især lovens intentioner om hurtig opfølgning ved sygdom og bestræbelserne på at fastholde den sygemeldte til arbejdspladsen.

Hullet er der stadig
Ann Schneider, socialrådgiver i FOA Aalborg, er også tilfreds med, at muligheden for at modtage sygedagpenge er blevet forlænget. Men hun mener, det er et problem, at forlængelsen er bundet op på, om kommunerne kan gøre sagsbehandlingen færdig i perioden.
- Jeg frygter, at endnu flere langtidssyge ender uden forsørgelse, i bedste fald en kontanthjælp eller på ægtefællens forsørgelse, siger socialrådgiveren til Arbejderen.
De sager, hun møder i sit daglige arbejde, bliver nemlig stadig mere komplekse. Ofte er de startet som en umiddelbart 'banal' sygemelding.
- Sagerne fortsætter stadig tiere over i psykiske skader. Alene det ikke at kunne passe sit arbejde er et slag. Når så dertil kommer usikkerhed om fremtiden og en træg sagsbehandling, så begynder spekulationerne, og det slider på sindet, forklarer Ann Scneider, der må gribe sig selv i at blive nærmest glad for at få en sag, der 'kun drejer sig om en dårlig skulder'.

Giftig cocktail
Sammen med de nye refusionsregler betegner hun de ændrede sygedagpengeregler som en giftig cocktail.
- Jeg frygter det værste. De nye bestemmelser kan medvirke til, at kommunerne med loven i hånden skubber sygemeldte udover kanten, mener Ann Schneider.
Der findes allerede i dag regler for, hvor stor en del af kommunens udgifter til sygedagpenge, staten refunderer. Som noget nyt indføres der nu efter otte uger et 'økonomisk incitament' for at få de sygemeldte hurtigt i arbejde igen. Lykkes det at aktivere en sygemeldt borger i mindst ti timer om ugen får kommunen 65 procent af udgifterne dækket, ellers falder refusionssatsen til 35 procent.
- Det gennemsyrer den her lov, at sygdom kan aktiveres væk. Man straffer kommuner, der ikke sender sygemeldte i aktivt tilbud, uanset om det er en god idé for den syge eller ej. Det kan føre til, at den sygemeldte, eksempelvis med en psykisk lidelse, tvinges i aktivering uden hensyntagen til, om det hjælper på sygdomsforløbet, siger en bekymret Ann Schneider.
Hun beklager, at loven som helhed ikke lægger op til, at det er den enkelte syges behov og situation, der skal i fokus, og at det ikke præciseres, at tilbud kun skal gives i de tilfælde, hvor en samlet social- og lægefaglig vurdering peger på, at det vil være til gavn for den sygemeldte.
Dansk Socialrådgiverforening pegede i sit høringssvar på, at, hvis en læge har vurderet, at en borger er for syg til at arbejde på fuldtid eller på deltid eller til at være i et aktivt tilbud, skulle dette respekteres. Også i refusionen. Men det blev ikke imødekommet af regeringen.

Ny lov
I dag kan en sygemeldt få sygedagpenge i 52 uger.
Perioden kan forlænges med 2 x 52 uger, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og vurderes at kunne starte med at arbejde igen i ordinær beskæftigelse.
Er der ikke udsigt til at den sygemeldte kan komme til at arbejde på fuld tid eller er diagnosticeret uafklaret, kan sygedagpengeperioden ikke forlænges. Dette bliver nu ændret, således at alle sygemeldte nu har mulighed for at få forlænget deres sygedagpenge i yderligere 26 uger udover de første 52 uger, hvis kommunen kan afvikle deres sag i den periode.

Refusion
Der findes allerede i dag regler for, hvor stor en del af kommunens udgifter til sygedagpenge, staten refunderer.
De nye regler, som nu træder i kraft, betyder, at staten de første fire uger refunderer 100 procent og de efterfølgende fire uger 50 procent.
Efter den 8. uge refunderes 65 procent, hvis den sygemeldte aktiveres, og 35 procent hvis den sygemeldte ikke kan aktiveres.