3F kritiserer øget løntilskud til aktivering i det offentlige. Heller ikke øget adgang til brug af virksomhedspraktik får roser med på vejen

Når staten belønner kommunerne for at udlicitere beskæftigelsesopgaver, bliver det markedet, der kommer til at styre indsatsen.
Det er Poul Hansen, der arbejder som konsulent i 3F`s Center for arbejdsliv, overbevist om.
- Med de refusionsregler, der er strikket sammen, kan kommunerne give de private aktører en særlig pris for at udføre de administrative opgaver og samtidig selv tjene penge på det, siger han til Arbejderen.
Dermed vil fokus være fjernet fra de arbejdsløse og hvilken indsats, der skal til for at de bedst og hurtigst kommer tilbage i job, mener han.
Men det er ikke de eneste tidsler, han ser i den nye lov. Den åbner også for øget løntilskud ved ansættelse i det offentlige.
- Her skal fagbevægelsen være utrolig opmærksom på, at det ikke ender med aktivering i løntilskudsjob, der lige så godt kunne være ordinære stillinger. Det er set før, advarer Poul Hansen.
I det hele taget frygter 3F-konsulenten, at det enstrengede beskæftigelsessystem ændrer kommunernes adfærd, så de arbejdsløse får ringere og billigere aktivering med vægt på udsigtsløse løntilskudsjob og ulønnet virksomhedspraktik.
Den nye lov åbner op for at forlænge virksomhedspraktik i op til 26 uger. Den seneste tid har budt på indtil flere eksempler på faglærte, der sendes i virksomhedspraktik indenfor den branche, de er udlært i.
Poul Hansen gør opmærksom på, at også masser af ufaglærte arbejdsløse sendes i vriksomhedspraktik, men blot ikke får samme opmærksomhed som de faglærte. Han er bange for, at vi vil se en stigning i misbruget af det værktøj.