Private aktører kan score kassen på aktivering af arbejdsløse. Samtidig kan kommunerne få et ekstra statsligt tilskud, hvis de udliciterer

Den nye lov om det en-strengede beskæftigelsessystem fremmer privatisering og gør beskæftigelsen dyrere.
Det mener Mette Kindberg, næstformand i HK.
Loven træder i kraft 1. august. Den sikrer kommunerne et statsligt tilskud på ekstra 50 procent, hvis de udliciterer administrationen af aktiveringsindsatsen.
- Hvad mon kommunerne så vælger at gøre? Det er ganske enkelt usmageligt. Først har vi åbenbart spildt milliarder på en unødvendig fordyrelse af det danske sundhedssystem. Nu vil statsministeren så overkompensere kommunerne for at benytte sig af private virksomheder i administrationen af aktiveringsindsatsen, siger HK`s næstformand Mette Kindberg.
Hun hentyder til, at Lars Løkke Rasmussen, da han var sundhedsminister pressede en massiv overbetaling igennem for at sikre privathospitalerne et bedre fodfæste. Nu gennemfører han som statsminister et nyt beskæftigelsessystem, hvor de private virksomheder kan score kassen på aktiveringen af arbejdsløse lønmodtagere.
Mette Kindberg er fortørnet over, at regeringen endnu en gang slipper af sted med at fordyre den offentlige service for at kunne drive en privatisering igennem.
HK/Kommunal kritiserer loven for at lægge op til en voldsom ulige konkurrence og skævvridning i forholdet mellem den kommunale forvaltning og private aktører.
- I virkeligheden vil de samlede offentlige udgifter stige, fordi de private vil være dyrere end kommunen selv. Samtidig kan kommunerne score en bonus ved at bringe private aktører på banen. Det er meget bekymrende, siger Christian Grønnemark, formand for beskæftigelsesudvalget i HK/Kommunal, til Arbejderen.
Han kalder privatisering af beskæftigelsesindsatsen for et vildspor, og det ærgrer ham, at regeringen ikke har lært af erfaringerne fra Holland. Her er man efter flere år med et en-strenget beskæftigelsessystem på vej til at tilbagekommunalisere indsatsen.
Især reglen om det ekstra statslige tilskud har været under voldsom beskydning fra både fagbevægelse, arbejdsgiverorganisationer og Kommunernes Landsforening (KL).
KL-formand Erik Fabrin (V) frygter, at kommunerne med den nye lov tilskyndes til at bruge private leverandører, selvom de er dyrest.
- I praksis betyder det, at den private leverandør kan løse den samme opgave til den dobbelte pris. Det er tale om en klar overkompensation og misbrug af offentlige penge, har han udtalt.
Også Erik Fabrin mener, at kommunerne fristes til at vælge den dyrere private løsning, fordi meromkostningen kan hentes i statskassen.
- Det er noget, der efterhånden ligner magtfuldkommenhed, når man totalt afviser at ville lytte til et enigt arbejdsmarked og Kommunernes Landsforening, der alle mener, at dette grænser til det tåbelige. Det ligner et ideologisk korstog, erklærer Mette Kindberg.
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra forligspartierne.

Lov om jobcentre
Loven om kommunale jobcentre er vedtaget af regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.
Kommunerne overtager den 1. august den samlede beskæftigelsesindsats.
De ansatte i de statslige jobcentre bliver virksomhedsoverdraget til kommunerne. Opgaverne forbliver de samme.
Det har siden 2003 været muligt at inddrage private konsulentbureauer, uddannelsesinstitutioner og fagforeninger i beskæftigelsesindsatsen.