11 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ordfører afviser HK-kritik

Ordfører afviser HK-kritik

Fredag, 31. juli, 2009, 00:00:00

Det handler om at give kommunerne de bedste redskaber, svarer C-politiker på kritik af at ny reform belønner udlicitering

Konservative afviser pure HK`s kritik af den belønning af privatisering, som ligger i den nye jobreform, som træder i kraft 1. august. Her overtager kommunerne jobcentrene og står med det fulde ansvar for beskæftigelsesindsatsen.
HK`s kritik retter sig mod refusionsreglerne i den nye lov. De er skruet sammen, så kommunerne får et ekstra statsligt tilskud svarende til 50 procent af udgifterne, hvis de vælger at udlicitere administrationen af aktiveringsindsatsen til private aktører.
- Det ligner et ideologisk korstog, lyder det fra Mette Kindberg.
Rent vrøvl mener Knud Kristensen (C), arbejdsmarkedsordfører for de konservative og formand for Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg.
'Der er overhovedet ikke tale om et ideologisk korstog, der er tale om rettidig omhu, at beskæftigelsesindsatsen betyder meget. Det er vigtigt for regeringen, at kommunerne har de redskaber, der er nødvendige for en effektiv beskæftigelsesindsats. Hvis kommunerne ikke kan klare opgaven rent personale/tidsmæssig, skal der være en fuld dækket mulighed, rent økonomisk, for at få opgaven løst i samarbejde med private aktører', skriver han i en mail til Arbejderen.
Han bemærker, at refusionen er ment som regeringens sikring for, 'at kommunerne bliver holdt skadesløs ved eventuel anvendelse af anden aktør'.
Ifølge Arbejderens oplysninger er der afsat 738 millioner kroner årligt til administration.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. jul. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:29

Indland