11 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Dement udvises til Irak

Dement udvises til Irak

Lørdag, 01. august, 2009, 00:00:00

At man er ude af stand til at klare sig selv på grund af demens og samtidig lider af depression og posttraumatisk stress-syndrom er ikke nok til at få opholdstilladelse

Den 72-årige dybt demente Hassan Mohammad Hussein skal tvangsudvises til Irak. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration har afvist hans anmodning om at få lavet en ny vurdering af ansøgningen om humanitær opholdstilladelse.
- Vi er dybt chokerede over afslaget. Hassan kan næsten ikke finde rundt i kirken selv. Det er umuligt at forestille sig, hvordan det skal gå ham i det krigshærgede Irak, siger Joakim Hamou fra Kirkeasyls pressegruppe til Arbejderen.
Det er umenneskeligt, det virker som myndighederne slet ikke forholder sig til hans situation.
Hassan Mohammads Husseins læge Anne Nielsen konkluderer, at han har tab af en lang række funktioner og er fuldstændig afhængig af sin kones pleje både dag og nat, at han mangler fornemmelse for hvad der sker omkring ham, og at sprogforståelsen er meget indskrænket.
Men demens er ikke en sygdom, som kan begrunde humanitær opholdstilladelse, konstaterer ministeriet og tilføjer, at ægtefællen ved en tilbagevenden til Irak fortsat vil kunne tage sig af sin syge mand.
Hassan Mohammad Hussein lider også af depression og posttraumatisk stresssyndrom. Desuden er han under observation for hjerteproblemer og grå stær.
Men heller ingen af disse sygdomme kommer efter ministeriets mening ind under kategorien 'fysisk eller psykisk sygdom af meget alvorlig karakter', som er kravet, hvis der skal gives humanitært ophold på grund af sygdom.
'Det påhviler Dem således fortsat at udrejse af landet straks', hedder det i brevet til Hassan Mohammad Hussein og hans kone. Begge opholder sig i Brorsons Kirken på Nørrebro.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. aug. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:28

Indland