Det tog Hassan fem år at få asyl. Inden da var han blevet udvist til fornyet tortur. Det lykkedes først at opnå asyl, da en erfaren læge greb ind

Hassan er i dag 63 år og har efter mange forhindringer opnået politisk asyl i Danmark.
Indtil 1999 sad han fængslet i sit hjemland i Mellemøsten, hvor myndighederne udsatte ham for alvorlig og langvarig tortur.
I 1998 indså hans hustru, at de ikke efter hans løsladelse ville kunne genoptage et liv i sikkerhed. Da hun fik mulighed for at flygte til Tyskland, rejste hun dertil med parrets fire børn på henholdsvis seks måneder samt 10, 13 og 17 år.
Deres asylgrundlag var afhængigt af vurderingen af Hassans forhold. Da han blev løsladt i 1999, var det dog ikke muligt for ham at flygte til andre steder end Danmark, hvorfor han ikke umiddelbart kunne slutte sig til sin familie i Tyskland.
Han søgte derfor om asyl i Danmark, men fik afslag både hos Udlændingeservice (dengang Udlændingestyrelsen, red.) og siden hos Flygtningenævnet.
Selv om han fortalte om sin fængsling og tortur, anlagde man den vurdering, at han ikke ville være i fare for at blive udsat for nye overgreb ved en hjemsendelse.
Man undlod desuden at lade ham undersøge for torturfølger, selv om en sådan undersøgelse kunne have givet Flygtningenævnet et mere sikkert beslutningsgrundlag.

Retur til tortur
I begyndelsen af 2001 blev han sendt tilbage til sit hjemland. Dansk politi sagde til ham, at flyet skulle mellemlande i et naboland til hans eget, og at han kunne overveje at stå af der.
Samtidig gav politifolkene hans billet og ID-papirer til flyets pilot, som beholdt disse, da flyet var landet i nabolandet. Hassan havde derfor ingen mulighed for at forlade lufthavnen.
Lufthavnspolitiet opdagede ham hurtigt og sørgede for, at han kom med et fly til sit hjemland. Her blev han straks fængslet og gennem ti måneder på ny udsat for svær fysisk og psykisk tortur, som han siden har haft invaliderende følgetilstande af.
Efter løsladelsen i begyndelsen af 2002 lykkedes det ham atter at flygte til Danmark, hvor han nu håbede på, at udlændingemyndighederne ville revurdere hans asylgrundlag. Han fik dog atter afslag fra Udlændingeservice, som fortsat ikke troede på, at han ville være i fare ved en hjemsendelse.
Mens han ventede på, at Flygtningenævnet skulle behandle hans ankesag, mødte han en læge, som havde erfaring med torturfølger og straks kunne se, hvor medtaget han var. Først nu fik han psykiatrisk behandling og nogle få fysioterapeutiske behandlinger.

Omsider asyl
Lægen orienterede hans advokat om torturfølgerne og anbefalede, at advokaten krævede en sagkyndig dokumentation af Hassans tilstand, før hans sag skulle op i Flygtningenævnet. Undersøgelsen på Retsmedicinsk Institut og Retspsykiatrisk Klinik dokumenterede Hassans forklaring om massiv tortur under de to fængselsforløb, og i 2004 fik han omsider asyl.
Den lange ventetid havde været yderligere nedbrydende for hans helbred. Han var konstant bekymret for sin hustru og de fire børn, bange for, at de ville blive hjemsendt fra Tyskland og bange for, om ægtefællen kunne klare at tage sig af de fire børn under de usikre omstændigheder. Dertil kom savnet af familien.
Han sov næsten ikke i disse år, havde svære mareridt, når han kortvarigt faldt i søvn, hvorfor han aldrig var udhvilet. Om dagen fik han flash-backs på mindste foranledning og genoplevede torturen og andre pinefulde erindringer. Han isolerede sig mere og mere af angst for at miste kontrollen over sine reaktioner over for de andre beboere på asylcentret. Natlig støj stressede ham meget.
Der var nu gået seks år, siden han havde set sin familie, og alligevel kom han til at vente et helt år mere, før han kunne få dem familiesammenført i Danmark. Alle årene havde han oplevet situationen som desperat, og den sidste usikre ventetid var belastende for en mand, der så ofte havde mistet troen på en rimelig sagsbehandling.

Splittet familie
Endelig ankom ægefællen og de fire børn til det lille hjem, han havde forberedt til dem. Men allerede næste dag afhentede politiet de to ældste sønner, som i ventetiden havde passeret aldersgrænsen for familiesammenføring.
Der blev ikke taget hensyn til, at den næstældste sidst i puberteten havde fået epilepsi, som krævede, at han hurtigt kunne få hjælp fra pårørende. De to sønner blev anbragt i Sandholmlejren i seks måneder, hvorefter de blev returneret til Tyskland. Der skal de hver tredje måned kontakte udlændingemyndighederne for at få bekræftet deres opholdstilladelse.
Familien er i dag meget belastet af denne adskillelse, som alene er en konsekvens af, at de danske udlændingemyndigheder fra starten nægtede at tro på Hassans asylgrundlag og undlod at undersøge ham for torturfølger.
Forældrene har hele tiden de to ældste børns usikre situation i tankerne. Starthjælpen giver dårlige økonomiske muligheder for at se hinanden så tit, som der er behov for, og telefonsamtaler medfører også en ekstra økonomisk belastning.
De to børn, der opholder sig i Danmark hos forældrene, klarer sig godt, men bekymrer sig om deres søskende.
Den epilepsiramte bror har på ny ansøgt om familiesammenføring i Danmark, hans ansøgning er fortsat ubesvaret. Den raske bror var for et par måneder siden udsat for et voldsomt trafikuheld, da hans arbejdsgiver kørte galt med ham som passager. Forældrene ville gerne kunne hjælpe ham i denne periode, men må nøjes med at telefonere, så tit de kan.
Trods dette passer moderen sin praktik og sit sprogkursus og er blevet god til dansk. Hassan har på grund af torturen og de mange års nedbrydende ventetid måttet opgive at lære mere dansk end det, han tilegnede sig på egen hånd i asylcentrene.
Han sover afbrudt, højst tre timer om natten, og er aldrig udhvilet. Hassan får fortsat psykiatrisk behandling og har også i perioder fået fysioterapi, men de invaliderende symptomer er blevet kroniske. Før sin fængsling arbejdede han som en dygtig håndværker med specialopgaver i store statslige byggeprojekter, hvor udenlandske firmaer var involveret.

Mellemoverskrifter indsat af Arbejderen.

Debatten om afviste asylansøgere handler ikke kun om irakere. Der er mellem 500 og 700 afviste asylansøgere i Danmark. De kan ikke få lov til at blive, men kan heller ikke sendes tilbage til de lande, de er flygtet for.
Bogen 'Afvist - Asylansøgere i Danmark' sætter fokus på, hvad asylansøgernes mangeårige ophold i asylcentrene gør ved disse mennesker. Arbejderen bringer i dag med tilladelse fra forlaget tre af de i alt 20 konkrete beretninger om menneskeskæbner fra bogen.

Eline Mørch Jensen m.fl.: Afvist - Asylansøgere i Danmark. Tiderne Skifter.