Indvandrere, der rammes af 450-timers reglen, mister samtidig retten til at deltage i kommunens integrationsprojekter. Det skader og isolerer, mener socialrådgiverne
Når flere hundreder indvandrerfamilier mister halvdelen af deres indtægt, fordi de er blevet ramt af 450-timers reglen, skader det samtidig integrationen.
Det mener Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening.
- Når de ramte mister deres offentlige ydelse, mister de samtidig ret og pligt til at deltage i kommunens integrationsfremmende projekter som for eksempel danskundervisning. Det hæmmer integrationen, siger hun til Arbejderen.
450-timers reglen er en skærpelse af regeringens og Dansk Folkepartis 300-timers regel. Stramningen blev besluttet i udlændingeaftalen sidste år. Den betyder, at ægtepar, hvor begge er på kontanthjælp, mister den ene ydelse, hvis de ikke kan dokumentere 450 timers arbejde på to år.
Men de ramte mister altså samtidig deres ret til at deltage i kommunens integrationsprojekter. Det vil få skadevirkninger i flere generationer fremover, advarer Bettina Post.
- Det er stort set kun meget udsatte kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der rammes, og de har sjældent ressourcerne til selv at opsøge eksempelvis danskundervisning. I stedet bliver de mere fattige og isoleres derhjemme, og det betyder, at børnene ofte ikke kommer i institution eller til andre fritidsaktiviteter, forklarer hun.
I Københavns Kommunes integrationsråd er medlem Ayser Baykal helt enig i kritikken.
- Mange af de ramte er i en situation, hvor de reelt ikke kan arbejde. 450-timers reglen gør, at de bliver sparket bagud i stedet for hjulpet fremad i forhold til integrationen, siger Ayser Baykal, som også er kandidat til Borgerrepræsentationen for SF.
Venstres integrationsordfører, Karsten Lauritzen, mener dog ikke, at det hæmmer integrationen for de ramte, at de mister deres pligt til at deltage i integrationsprojekter.
- Man bliver ikke integreret ved at spille fodbold eller andre af den slags ting - man bliver integreret ved at komme ud på arbejdsmarkedet. Og det sikrer 450-timers reglen, siger han til Arbejderen.
Karsten Lauritzen påpeger, at de ramte gerne må deltage i for eksempel sprogkurser, selvom de har mistet deres indtægt.
- Så skal de bare selv betale, eller også må kommunen finde midlerne til at integrere dem, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278