Kommunistisk Parti i Århus går til kamp imod Venstres forslag om en æreslund for faldne danske soldater
Kommunistisk Parti tog imod medlemmerne af Århus Byråd, da de ankom til byrådsmøde i går eftermiddags. Alle modtog en opfordring til at afvise Venstres forslag om af lave en såkaldt æreslund for faldne soldater.
- Forslaget er simpelthen usmageligt, siger Anders Bjerre Mikkelsen fra Kommunistisk Parti Århus.
Æreslunden skal være for lokale danske soldater, der har været udsendt til Irak og Afghanistan. Men også for soldater udsendt til Cypern, Jugoslavien og hjælpearbejdere udsendt til disse krigszoner.
Venstre mener, at en sådan 'tilkendegivelse af respekt over for vore soldater' vil være med til 'at styrke forsvarsviljen i Danmark'.
Forslaget stilles sammen med et andet forslag om forskønnelse og forbedring af Mindelunden i Skæring for de frihedskæmpere, som blev henrettet under besættelsen.
- Det er ikke underligt, at Venstre ønsker at sløre sit ansvar for Danmarks inddragelse i imperialistisk angrebskrig for at få kontrol med Iraks store oliereserver. Det sker, når man sammenkæder krigene i Irak og Afghanistan med indsatser efter opfordring fra FN for at sikre freden på Cypern og med humanitært arbejde i krigszoner, samt når man skamløst omfavner de danske frihedskæmperes modige indsats under besættelsen, siger Anders Bjerre Mikkelsen fra Kommunistisk Parti Århus.
Han konstaterer, at mens kommunisterne stod i forreste linje under besættelsen, havde Venstre dengang ikke megen forståelse for frihedskampen.
Forslaget nåede ikke at blive behandlet inden Arbejderens deadline.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278