10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Over 20.000 på gaden mod rydningen af Brorsons Kirken

Over 20.000 på gaden mod rydningen af Brorsons Kirken

Lørdag, 15. august, 2009, 00:00:00

I fem byer var der torsdag demonstrationer mod rydningen af Brorsons Kirken. I København blev over 20.000 mennesker samlet på omkring 12 timer

Med få timers varsel gik op mod 21.000 danskere i fem forskellige byer på gaden torsdag for at protestere mod rydningen af Brorsons Kirken og anholdelsen af 19 mandlige irakiske asylansøgere.
Københavns gader lagde asfalt til en kæmpe demonstration, der samlede mindst 20.000 mennesker. Her var kram og tårer - men også slagord som 'Vi vil anstændighed - send dem ik` derned!', da tusindvis sagde fra overfor den umenneskelige flygtningepolitik, som foreløbig kulminerede med rydningen.
Her var pensionister, forældre med børn i cykelanhængere, unge og midaldrende. Gaderne omkring Brorsons Kirken var totalt proppede med mennesker, da demonstrationen startede klokken 18. Herfra bevægede det lange demonstrationstog sig til Christiansborg Slotsplads for at konfrontere de ansvarlige for rydningen.
En af deltagerne var Mette Roerup, pensioneret lærer fra Ballerup.
- Behandlingen af de irakiske flygtninge har fra start været urimelig og overtrådt en række FN-konventioner. Der er sat en skamplet på Danmark. Derfor er det vigtigt, at vi i dag viser, at vi er mange, der ikke er enige i regeringens flygtningepolitik, siger hun til til Arbejderen.
På Christiansborg Slotsplads fik en grådkvalt Hazhar Jaaf, talsperson for de afviste irakiske asylansøgere, mikrofonen og talte til de mere end tyve tusinde mennesker.
- Jeg skal hilse fra alle de irakiske flygtninge, som var i kirken - kvinder, unge og gamle. Vi vil aldrig glemme jer for jeres støtte!
I Århus deltog cirka 500 mennesker i en protestdemonstration. Også i Aalborg, Odense og Svendborg lykkedes det med få timers varsel at stable demonstrationer på benene.


Støt de afviste asylansøgere på kirkeasyl.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. aug. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:28

Indland