Efter en dødsulykke, som i januar kostede to sømænd livet i havet ved Grønland, har Søfartsstyrelsen nu meldt rederiet M. H. Simonsen til politiet
De to sømænd blev sendt mod land med en olieslange i en jolle fra skibet Orasila, men var ikke iklædt overlevelsesdragter. Den ene af de to omkomne var en 18-årig skibsassistent. Han var under uddannelse og havde kun været om bord i fem dage.
3F frygter, at den katastrofale sag ender med en mikroskopisk bøde. Siden 2000 er der givet tre bøder til rederier på over 25.000 kroner i kølvandet på dødsfald på grund af alvorlige svigt i sikkerheden på danske skibe. Den højeste på 75.000 kroner, skriver Nyhedsbrevet 3F.
For små konsekvenser
Hos 3F Sømændene er formand Søren Sørensen ganske vist tilfreds med, at rederiet er blevet meldt til politiet. Men regner ikke med større konsekvenser.
- Ulykker som denne burde slet ikke kunne ske. Men små bødestraffe har en meget lille opdragende effekt på arbejdsgiverne. Det burde kunne mærkes, når man lader hånt om sikkerheden og sætter andres liv på spil, siger han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278