Fleksjobbere skal belønnes for at yde en ekstra indsats, lyder Arbejdsmarkedskommissionens argument for at omlægge løntilskuddet

Et af de steder Arbejdsmarkedskommissionen vil hente mere arbejdskraft er hos folk i fleksjob.
Det fremgår af den rapport, som kommissionsformand Jørgen Søndergaard præsenterede i går på et pressemøde i Rundetårn.
Fleksjobordningen gør det muligt for lønmodtagere med nedsat arbejdsevne at fastholde tilknytningen til en arbejdsplads på nedsat tid og samtidig have en ordentlig indtægt. Men den nuværende løntilskudsordning er en hæmsko for at fleksjobberen sætter arbejdstiden i vejret, hvis helbredet tillader det, mener Arbejdsmarkedskommissionen.

Økonomisk pres
Løntilskuddet, som det fungerer i dag, kan være på op til 24.000 kroner om måneden, og 'et sådant beløb overstiger langt overførselsudgiften til eksempelvis førtidspensionister, hvilket forekommer paradoksalt. Hvorfor skal mennesker, der har større arbejdsevne end førtidspensionister, have mulighed for et så stort offentligt løntilskud? Det er i strid med et overordnet princip om målretning af offentlige ydelser', mener Arbejdsmarkedskommissionen.
Der er brug for at gøre op med den opfattelse, at nedsat arbejdsevne er en permanent tilstand, lyder det fra Kommissionen, der vil hjælpe opfattelsen på vej. Det skal ske ved at omlægge løntilskuddet til samme niveau som dagpengene. Tilskuddet aftrappes derefter i takt med at antallet af arbejdstimer sættes i vejret, timer som aflønnes til overenskomstmæssig løn og betales af arbejdsgiveren.
'Princippet er, at man har en ydelse man kan leve af, men at man - selv med en meget lille arbejdsindsats - kan forbedre sin situation og få mere i løn', hedder det i rapporten.

Flere på Fleksjob
En ny opgørelse viser, at 52.000 er ansat i et fleksjob. Det er en stigning på mere end 2000 i løbet af det sidste år.
Arbejdsmarkedskommissionen forholder sig ikke til, hvorfor stadig flere bliver henvist til et job på nedsat tid, men konstaterer, at der ikke er sket det fald i tilgangen til førtidspension, som var målet, da fleksjobordningen i sin tid blev indført.
Det samlede antal af førtidspensionister og fleksjobbere er siden år 2000 steget fra knap 250.000 til mere end 300.000 personer.
- Når der er så mange i fleksjob, så er det også fordi, at vi producerer folk, der skal i fleksjob. Vi har fået skabt et arbejdsmarked, både i det offentlige og i det private, der er hårdt, siger seniorforsker hos SFI, Helle Holt, til Danmarks Radio.
Kommissionen skønner at gennemførelsen af forslag på fleksjobområdet vil øge beskæftigelsen 2.000 personer.

Hvad vil regeringen
Arbejderen har forgæves forsøgt at få en melding fra regeringen om dens holdning til ændring af fleksjobordningen.
I pressemeddelelser og udtalelser til den øvrige presse afviser både finansminister Claus Hjort Frederiksen og beskæftigelsesminister Inger Støjberg, at der i øjeblikket er politisk grundlag for at gennemfører Arbejdsmarkedskommissionens forslag omkring efterløn, dagpenge eller førtidspension. Men de nævner ikke noget om forslagene omkring fleksjob og uddannelsesstøtte.