A.P. Møller - Mærsk udbetaler i første halvår tre milliarder kroner i udbytte til aktionærerne - og får dermed et underskud i samme størrelsesorden
Et samlet udbytte til aktionærerne på 2938 millioner kroner og et resultat efter skat på minus 3021 milliarder kroner.
Sådan ser bundlinjen ud i det halvårsregnskab, Mærsk-koncernen lagde frem i går. Aktionærerne, der i de senere år har skummet fløden af koncernens store overskud, får altså også noget positivt ud af et underskud.
Det dårlige resultat - som koncernledelsen forventer vil være fordoblet ved udgangen af 2009 - skyldes først og fremmet tab på containertrafik og skibsværftsindustri.
Der er ikke et specifikt regnskab for Maersk Line Limited, det Mærsk-selskab, der har kontrakter med USA`s hær og blandt andet råder over 26 specialindrettede skibe til militær transport. Men det er næppe dette selskab, Mærsk har tabt penge på.
Resten at koncernens aktiviteter kan ganske vist notere overskud, men faldende omsætning og faldende profitrater. Overskuddet på investeret kapital i oliedivisionen er således faldet fra 65 procent af den investerede kapital i første halvår af 2008, til 'kun' 21,6 procent i dette halvår. Chefen for den del af koncernen er da også netop blevet udskiftet.
Trods meddelelsen om et forventet samlet underskud på seks milliarder kroner i år, steg Mærsk-aktierne alligevel i går, efter at koncernchef Nils Smedegaard Andersen på en telekonference havde forklaret, at der er tjek på situationen, og at koncernen nok engang har udvist 'rettidig omhu' ved at fyre ansatte i de tabsgivende dele af virksomheden.
- I container har vi fjernet 1500 job, ud over de 4500 vi fjernede i 2008. Vi har også rationaliseret på APM-terminalerne. Og selv om tankskibsmarkedet ikke er særlig administrationstungt, har vi alligevel formået at fjerne 144 funktionær-arbejdspladser, forklarede koncernchefen.
Dertil kommer, som der står i årsrapporten, at 'en stigende del af arbejdet udføres i servicecentre med lavere omkostningsniveau.'
- Vi har også besluttet at udfase skibsproduktionen på Lindø med udgangen af 2012, tilføjede Nils Smedegaard Andersen.
I alt har koncernen iværksat spare-tiltag for mellem 5 og 7,5 milliarder kroner. Og blandt andet fyret 2000 ansatte for hver milliard kroner til aktionærerne.
- Folk har bakket op om vores strategi, og der er stor entusiasme i vores organisation, sagde Nils Smedegaard Andersen på telekonferencen
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278