Regeringen fordobler tilskuddet til dansk erhvervsliv i det omdiskuterede privatsektor program i Afrika

Så kan Mærsk, cementgiganten FLS og resten af dansk erhvervsliv godt klappe i hænderne. Med den nye finanslov afsætter regeringen i alt 7,6 milliarder kroner fra 2010 til 2014 til det såkaldte privatsektor program i Afrika.
I finansloven slår regeringen under afsnittet om ulandsbistand fast, at 'fokus er på privatsektordrevet vækst og jobskabelse for unge, som middel til fattigdomsbekæmpelse i Afrika'.
Tidligere på året kom de første eksempler på regeringens omlægning af ulandsbistanden fra egentlig fattigdomsbekæmpelse til tilskud til projekter for dansk erhvervsliv i Afrika: Med 500 millioner danske ulandskroner i hånden byggede SAS for eksempel hoteller i den tredje verden. Alt sammen for at hjælpe de fattige, naturligvis - og 'gøre op med gammel udviklingssocialisme', sådan som tidligere statsminister Anders Fogh formulerede det, da privatsektor programmet blev introduceret.
I 2006 udtalte en direktør i et A.P.Møller firma, at det uddannelsesprogram, som det store multinationale firma havde fået støtte til, ville være blevet gennemført under alle omstændigheder - med eller uden støtte.
Det er aldrig blevet dokumenteret, at den slags projekter rent faktisk kommer de fattige til gode.
En af dem, som har advaret stærkt imod at lade det være op til private virksomheder at bekæmpe fattigdom, er Stig Jensen, leder af Center for Afrika-studier ved Københavns Universitet.
- Hvor meget handler det her egentlig om Afrika? Der er tale om et ideologisk skift væk fra den fattigdomsbekæmpelse, som hidtil har været udgangspunkt for dansk ulandshjælp. Det bliver interessant at se, hvor mange penge, der ender i Afrika og hvor mange der ender i danske virksomheder, har han tidligere udtalt til Arbejderen.
Han slår fast, at det ikke er en naturlov, at økonomisk vækst automatisk hjælper de fattige.
Verdens fattige skal ikke kun slås med dansk erhvervsliv om pengene på ulandskontoen: Finansministeren vil nemlig også tage 300 millioner kroner fra ulandsbistanden i 2010 til at finansiere klimaforbedringer i ulandene.
Regeringen gør et stort nummer ud af at forklare, at udviklingsbistanden stiger med 0,01 procent (fra 0,82 til 0,83 procent af BNI). Men i faktiske kroner og ører falder ulandsbistanden faktisk med 17 millioner kroner - fra 13,13 til 12,96 milliarder kroner i 2010.