07 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Den danske regering udfordrer ikke Israel

Den danske regering udfordrer ikke Israel

Fredag, 28. august, 2009, 00:00:00

Den israelske ambassadør i Danmark brokker sig over udenlandsk støtte til israelske menneske-rettighedsgrupper, men Danmark går fri for hans kritik

Den israelske regering overvejer at gøre det ulovligt for israelske græsrodsorganisationer at modtage penge fra udenlandske regeringer. Men det ud til, at penge fra den danske regering kun går til projekter, der er tilfredshed med i Tel Aviv.
Flere israelske ambassadører har de seneste uger klaget over, at europæiske regeringer sender penge til israelske grupper, der arbejder for menneskerettigheder og fred. Den israelske udenrigsminister, Avigdor Lieberman, har tidligere udtalt, at nogle af grupperne 'undergraver den jødiske stat'.
Senest har den israelske ambassadør i Sverige klaget over, at den svenske regering støtter 20 græsrodsgrupper i Israel med penge.
I følge fuldmægtig, Henrik Kiil fra det danske udenrigsministeriums kontor for Mellemøsten og Nordafrika, støtter den danske stat især to grupper i Israel.
Det drejer sig om Parents Cirkel, der består af israelere og palæstinensere, der har mistet familiemedlemmer i konflikten. Gruppen får 600.000 kroner fra Danmark.
Den anden gruppe er Peres Center for Peace med fire millioner kroner over to-et-halvt år. Gruppen er fortaler for fred og forsoning, men er stiftet af Israels nuværende præsident, Shimon Peres.
- Vi har ikke fået nogen klage eller henvendelse fra den israelske ambassadør her i landet, og jeg er af den opfattelse, at de er godt tilfredse med forholdet, siger Henrik Kiil fra Udenrigsministeriet til Arbejderen.
Den israelske ambassadør i Danmark, Arthur Avnon, vil ikke kritisere den danske regering.
- Men hvis udenlanske regeringer prøver at øve indflydelse eller endog ændre på de politiske realiteter i andre demokratiske lande, er der et problem. Tænk på, hvis Israels regering støttede et parti eller gruppe i Danmark, der prøver på at ændre den danske regerings politik, siger han til Arbejderen.
En af de grupper, som regeringen i Israel kritiserer for at have modtaget penge fra regeringerne i Holland, Spanien og Storbritannien, er gruppen af tidligere soldater, Breaking The Silence, der lige nu udstiller fotos i København.
- Alle lande i verden bør støtte international lov, fred, demokrati og menneskerettigheder. Derfor er dette intet andet end en heksejagt, siger leder af Breaking The Silence, Yehuda Shaul, til Arbejderen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:28

Indland