Er politikerne hævet over den grundlov, de har skrevet under på, de vil overholde? I går tørnede 38 borgere sammen med regeringens forsvarsadvokat i Østre Landsret
Har 38 danskere ret til at føre sag mod statsminister Lars Løkke Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller? Dette spørgsmål tog Østre Landsret i går hul på. Borgerne anklager regeringen for at overføre endnu mere magt til EU ved at vedtage Lissabon-traktaten - uden at spørge befolkningen.
Opgaven var klar for de 38 borgeres advokat, juraprofessor Ole Krarup: De tre dommere skulle overbevises om, at traktaten berører de 38 borgere. Og han skulle påvise, at regeringen har overført så meget magt til EU, at den skulle have udskrevet en folkeafstemning.
- Med traktaten indføres flere flertalsafgørelser og EU`s ministerråd får mere magt. Og så får EU lov til at beskæftige sig med en række nye politikområder, konstaterer Ole Krarup.
Eksempelvis skrives EU`s charter om grundlæggende rettigheder ind i traktaten. Dermed får EU ret til at blande sig i chartrets mere end 50 områder - eksempelvis familieliv, videnskab, social sikring og social bistand. Sådan en magtoverførsel til EU uden folkeafstemning skal regeringen ikke slippe godt fra, mener de 38 borgere:
- Hvis ikke borgerne kan få afgjort om grundloven sætter en grænse for, hvor meget suverænitet der kan afgives til EU, hvor er vi så henne? Så er der jo ingen ret, der gælder længere - så kan politikerne bare skalte og valte med Danmark, advarer en af de 38 sagsøgere, Helge Rørtoft.
Men står det til regeringens forsvarer, kammeradvokat Peter Biering, skal grænserne for grundloven ikke afprøves:
- Lissabon-traktaten er ikke en ny, selvstændig traktat. Og hverken Folketing eller regering mener, at Lissabon-traktaten overfører flere beføjelser til EU. Traktaten er en folkeretslig forpligtelse mellem 26 lande og intet andet, forklarer Peter Biering.
Og han havde flere argumenter i sin sorte kappe:
- Desuden er Lissabon-traktaten slet ikke trådt i kraft endnu. I Polen og Tjekkiet har de nationale parlamenter vedtaget ratifikationslove, men de er endnu ikke skrevet under af præsidenten endnu. Og vi ved heller ikke, hvad der sker i Irland.
Sidste retsmøde afholdes på mandag klokken 9.30 i Østre Landsret. Der ventes tidligst en afgørelse i slutningen af september.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278