Ikke engang regeringens egne eksperter aner, hvor meget magt EU kan tilrane sig med Lissabon-traktaten

De danske domstole skal fastholde deres rolle som grundlovens vogtere!
Det fastslog juraprofessor Ole Krarup i Østre Landsret i går. På vegne af 38 borgere kræver han ret til at få afklaret, om EU`s Lissabon-traktat tiltager sig så meget magt på bekostning af Folketinget, at regeringen burde have spurgt befolkningen.
- Alle ved, at EU regulerer vores dagligdag indenfor en lang række områder. Hvis det system skal kunne fungere, er det vigtigt at få afprøvet, hvor grænsen går for, hvor meget EU kan blande sig i, siger juraprofessor ved Københavns Universitet, Peter Pagh.
I stedet for en folkeafstemning vedtog et flertal i Folketinget blot lov nummer 321 af 30. april 2008, og stats- og udenrigsministeren underskrev herefter traktaten på Danmarks vegne.
Peter Pagh er tilhænger af EU. Men det er slet ikke dét sagen drejer sig om, understreger han:
- Det her handler ikke om man er for eller imod EU. Det handler om, at tingene skal gå ordentligt til. Man kan ikke bare påstå, at det er ligegyldigt at få afprøvet grundlovens grænse for, hvor meget magt der kan afgives til EU. Det er en vigtig del af vores demokrati, uddyber Peter Pagh.
Og måske er det god idé, at få retten til at kigge nærmere på, hvor meget magt, Lissabon-traktaten egentlig overlader til EU, mener Ole Krarup:
- Ikke engang juristerne i Justitsministeriet er i stand til at redegøre for omfanget af Lissabon-traktatens såkaldte 'fleksibilitetsbestemmelse' om hvor mange kompetencer, der i fremtiden kan overlades til EU, konstaterer Ole Krarup og læser op af et notat til Folketinget, hvor embedsmændene i Justitsministeriet gennemgår konsekvenserne af Lissabon-traktaten:
Det 'følger af karakteren af fleksibilitetsbestemmelsen i forfatningstraktaten! at det ikke på forhånd er muligt præcist at angive, i hvilke tilfælde det vil vise sig at være grundlag for at anvende bestemmelsen!', må embedsmændene indrømme.
Ifølge fleksibilitetsbestemmelsen kan EU altså til enhver tid tiltage sig mere magt, for at opnå Unionens mål. Det er i strid med grundlovens paragraf tyve, der slår fast, at Folketinget kun må afgive magt i 'nærmere begrænset omfang' til mellemfolkelige myndigheder, understreger Ole Krarup.
Østre Landsret kommer med en afgørelse, om hvor vidt de 38 borgere får lov til at gennemføre grundlovssagen, onsdag den 28. oktober klokken tolv.