Danmark tvangsudviser irakiske flygtninge trods usikker aftale med Irak. Vi kan vente skarp kritik fra FN, spår forsker. Birthe Rønn Hornbech afviser al kritik

Da repræsentanter for Danmarks og Iraks regeringer den 13. maj i år satte deres underskrifter på den såkaldte hjemsendelsesaftale, beseglede de flere hundrede flygtninges skæbner.
Med aftalen i hånden begyndte de danske udlændingemyndigheder, med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i spidsen, at forberede tvangsudvisningerne af 265 afviste irakiske asylansøgere.
Men måske giver aftalen slet ikke ministeren det carte blanche til tvangsudvisninger, som hun hævder?
Det spørgsmål rejser Thomas Gammeltoft-Hansen, der er forsker i asyl og immigrationspolitik ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- I aftalens artikel et og to står der, at irakernes tilbagevenden primært skal ske frivilligt og først og fremmest som følge af deres eget ønske. Der nævnes fire muligheder for udsendelse, hvor kun den sidste åbner for tvangsudvisninger. Det giver indtryk af en gensidig forventning om, at flere vil vende tilbage frivilligt end med tvang, siger Thomas Gammeltoft-Hansen til Arbejderen.

Aftalebrud
Virkeligheden for de afviste irakiske asylansøgere er en helt anden end den, der beskrives i aftalen.
Af tal fra Rigspolitiet fremgår det, at udlændingemyndighederne havde 265 afviste irakiske asylansøgere registreret, da hjemsendelsesaftalen med Irak blev indgået. 13 af dem er rejst frivilligt tilbage til Irak.
- Jeg kan godt forstå, hvis den irakiske regering undrer sig, når langt de fleste så vender tilbage med håndjern på og politieskorte, påpeger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Han henviser til, at den irakiske regeringschef, Nuri al-Maliki, for kort tid siden rejste tvivl om, hvorvidt aftalen mellem Danmark og Irak overhovedet omfatter tvangshjemsendelser.
Men det rører ikke integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V).
'Jeg kender ikke noget til det (al-Malikis udtalelser, red.) Det er en kendsgerning, at myndighederne modtager dem, vi sender tilbage', skriver ministeren i en mail til Arbejderen.
Hun afviser blankt, at de mange tvangsudvisninger er et brud på aftalens principper om frivillighed.
'Alt er forsøgt ad frivillighedens vej først', bedyrer Birthe Rønn Hornbech.

Splittede familier
Thomas Gammeltoft-Hansen hæfter sig også ved aftalens artikel syv, hvor der står, at Danmark skal gøre sit yderste for at overholde internationale regler og undgå ufrivillig adskillelse.
-Så vidt jeg er orienteret, har Danmark netop skilt familier ad. Kan man så sige, at Danmark har gjort sit yderste, spørger han.
Arbejderen har blandt andet beskrevet, hvordan en syg enke for fjorten dage siden blev skilt fra sin datter og søn og tvangsudvist til Irak.
Flere af de øvrige afviste asylansøgere har fortalt, hvordan de vil blive skilt fra deres familier, når de tvangsudvises.
Men Danmark lever op til aftalen med Irak, fastholder Birthe Rønn Hornbech.
'Hele familien tilstræbes udsendt', forklarer hun.

Døde klager ikke
Tvangsudvisningerne risikerer samtidig at være et brud på Danmarks menneskerettighedsforpligtelser, vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen.
- Selve aftalen indeholder kun få retsgarantier for de tilbagesendte. Det er derudover et åbent spørgsmål, om den irakiske regering reelt kan garantere deres sikkerhed og menneskerettigheder, når først de er landet i Irak, siger han.
Dermed kommer tvangsudvisningerne i karambolage med FN`s Flygtningehøjkommissariat, som dels peger på, at flere af de afviste formentligt har krav på at blive anerkendt som flygtninge, dels advarer mod at sende nogle tilbage til det centrale og sydlige Irak, hvor situationen er så ustabil, at ingen kan garantere de tilbagevendte mod vold og menneskerettighedskrænkelser.
- I det lys løber Danmark en betydelig risiko for at overtræde det internationale forbud mod at sende personer tilbage til forfølgelse, tortur eller umenneskelig behandling, vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen.
Det vil kunne føre til kraftig kritik fra FN og menneskerettighedsorganisationerne, siger han.
- Problemet med den slags menneskerettighedskrænkelser er bare, at man først endeligt kan konstatere, at forpligtelserne er overtrådt, når det er for sent. Det er i sagens natur svært for en asylansøger at klage, hvis han eller hun er fængslet eller skudt, påpeger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Han forventer dog, at tvangsudvisningerne vil blive kritiseret internationalt, blandt andet i de periodiske rapporter fra FN`s menneskerettigheds- og torturkomité.

Handler om penge
Aftalen mellem Irak og Danmark er ikke en egentlig traktat, men et såkaldt 'memorandum of Understanding'.
Det betyder, at den ikke er juridisk bindende, og Irak kan derfor ikke klage til nogen, hvis de føler, at de danske tvangsudvisninger overtræder aftalen.
- Så kan Irak selvfølgelig trække sig ud af aftalen. Men aftalen indeholder også en forpligtelse fra Danmark om at yde økonomisk støtte til genopbygning og reintegration. Hvis Irak trækker sig ud af aftalen, vil den forpligtelse også bortfalde, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.
Arbejderen har tidligere skrevet, hvordan den danske regering truede med at fjerne genopbygningsstøtten til Irak, hvis ikke aftalen blev underskrevet.
- Uanset om Danmark overholder aftalen eller ej, har Irak derfor et økonomisk incitament til at tage imod de tvangsudviste, også selvom de ikke kan garantere deres sikkerhed. På den måde risikerer de tvangsudvistes menneskerettigheder nemt at komme i anden række, konkluderer Thomas Gammeltoft-Hansen.