Erhvervsuddannelserne skal spare 1700 kroner per elev, hvis regeringens finanslov for 2010 bliver gennemført. Ledere og elever protesterer

1700 kroner per elev. Så meget skal landets 63 erhvervsskoler spare, hvis regeringens forslag til næste års finanslov bliver vedtaget.
- Der er stadig for stort et frafald på erhvervsuddannelserne og i år er der historisk få, der har søgt ind på skolerne. Samtidig falder antallet af indgåede praktikpladsaftaler. Udfordringerne står i kø, og de bliver ikke nemmere at løse med den her finanslov, der skaber unødig usikkerhed om skolernes økonomi de kommende år, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler, til Arbejderen.
Usikkerheden hænger også sammen med, at en voksende del af skolernes økonomi er styret af puljer. Det gælder især penge fra Globaliseringspuljen, der udløber i år og skal genforhandles som led i forhandlingerne om finansloven.
- Vi ved ikke, hvordan de forhandlinger falder ud. Hvis ikke det nuværende niveau for globaliseringsmidler til de erhvervsrettede uddannelser fastholdes næste år, vil skolernes økonomi bliver kraftigt forværret, forudser Lars Kunov.

Uddannelsesfjendsk finanslov
Erhvervsskolernes Elev-Organisation (EEO) har meget svært ved at se, hvordan de 6500 unge, der lige nu mangler en praktikplads, skal gennemføre deres uddannelse.
Det bliver ikke med hjælp fra regeringens uddannelsesfjendske finanslov, konstaterer foreningens formand, Jonathan Simmel.
- Det er dybt kritisabelt. I løbet af foråret blev der indgået en politisk aftale for at imødekomme den stigende mangel på praktikpladser. Blandt andet skal skolerne øge deres opsøgende indsats overfor virksomhederne for at finde praktikpladser og skolepraktikken er genindført på tre uddannelser. Men der er altså ingen finansiering af tiltagene at se i finansloven, siger han.
Der er ellers masser af gode grunde til at prioritere netop erhvervsskolerne, påpeger Lars Andersen, direktør for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Færre og færre unge får en ungdomsuddannelse, og det er stik mod regeringens egen målsætning. Hovedforklaringen er frafaldet på erhvervsuddannelserne, og derfor er det også her, regeringen bør sætte ind med fuld kraft, siger han til Ugebrevet A4.
Han har på baggrund af tal fra Undervisningsministeriet lavet en analyse, der viser, at stadig færre unge gennemfører en ungdomsuddannelse, fordi de dropper ud før tid.
Helt slemt ser det ud på erhvervsuddannelserne. I 2000 sprang fire ud af ti fra inden eksamen. Det tal var i 2007 steget til fem ud af ti.
Til sammenligning ligger frafaldet på de gymnasiale uddannelser nogenlunde stabilt i samme periode. I 2007 droppede 17 procent af de unge ud af det almene gymnasium og 27 procent sprang fra uddannelsen på det tekniske gymnasium HTX.

Knap så slemt
Direktør Lars Kunov er enig i, at alt for mange unge falder ud af uddannelsessystemet, men mener ikke, at det står helt slemt til, som AE`s undersøgelse viser.
Erhvervsskolerne har med blandt andet midler fra Globaliseringspuljen sat initiativer i gang for at fastholde eleverne i en ungdomsuddannelse, fortæller han.
- Resultaterne af tiltagene er det for tidligt at sige noget om, men eksempelvis er det lykkedes at få fire procent flere til at vælge en anden ungdomsuddannelse frem for helt at droppe ud.
Han understreger, at det kræver kroner på finansloven, hvis tiltagene skal lykkes.
- Det er helt afgørende, at vores økonomi som minimum fastholdes på det nuværende niveau, fastslår Lars Kunov.

De skal også spare
SOSU-uddannelserne skal spare 5000 kroner per årselev
Gymnasierne cirka 1000 kroner per årselev.