John Eriksen fra Holbæk kæmper for, at spastikere kan deltage i cykelløb og kørestolsbrugere få sig en dans eller to. Han frygter nedskæringer på handicap-området

af Klaus Haase
- Handicappede vil hellere ses på end kigges på!
Udsagnet kommer fra den 56-årige John Eriksen. Han bor i Holbæk, er tidligere håndværker, VVS`er, stilladsarbejder og tillidsmand. Som førtidspensionist bruger han - når helbredet tillader det - en stor del af sin fritid på frivilligt arbejde som sportstræner og rådgiver for handicappede.
- Når handicappede bliver set som sportsudøvere på banen, bliver de jo set som et menneske, der præsterer noget, og ikke bare kigget på som handicappede, forklarer han sin indledende påstand.
John Eriksen har brugt syv år på at etablere den såkaldte Petraklub Holbæk, som træner på Holbæk stadion. Det er unge spastikere, der træner på Petracykler. De dyrker den internationale sport racerunning. Flere af klubbens medlemmer har fået medaljer i nationale og internationale konkurrencer.
- Heriblandt min egen datter der fik tre sølvmedaljer i verdensmesterskabet i denne sportsdisciplin, oplyser John Eriksen med stolthed i stemmen.
- Petracyklen er konstrueret med tre hjul. Man går på fødderne på jorden uden pedaler. Der er simpelthen tale om en genial opfindelse for mennesker med bevægelsesproblemer! Man skal bruge et minimum af kræfter på at sætte cyklen i bevægelse, forklarer han.
Der er i dag syv petraklubber rundt om i Danmark. Vi er et toneangivende land på verdensplan indenfor racerunning. Petracyklen kan også benyttes som et almindeligt transportmiddel!
Det betyder meget, at sporten udvikler et socialt netværk for udøverne. Det giver de handicappede selvtillid og livskvalitet. Og rent fysisk giver brugen af Petracyklen et bedre kredsløb og bedre muskelmasse. Samtidig forbedrer det et spastisk menneskes mulighed for samarbejde mellem hjerne og krop, balanceevne, motoriske færdigheder og koncentrationsevne, forklarer John Eriksen.

Gummifræserne
At være træner i Petraklubben er kun en af John Eriksens forskellige 'kasketter', som han selv udtrykker det.
- Jeg sidder også i bestyrelsen i Nordvestsjællands spastikerforening. Desuden har jeg været med til at sætte en gruppe kørestolsbrugere i gang med at lave kørestolsdans. Det er blevet til gruppen Gummifræserne, der har været i tv to gange. De tager rundt og laver opvisninger i hele landet.
Det projekt, der lige nu tager en del af hans fritid, er at bidrage som supervisor på Danmarks første aktivitetscenter, som kan modtage handicappede på lige fod med andre borgere. Her er blandt andet indendørs varmtvands bassiner, svømmebassiner, faciliteter til dykning og kajakroning, indendørs klatrevæg og mage andre aktiviteter. Det sker i Holbæk og hedder '55 grader nord'.

Handicappet datter
John Eriksens engagement i handicaparbejdet begyndte, da han i 1990 fik en datter, der er spastiker.
- At få et handicappet barn kan være et chok for mange forældre, og det kan være nødvendigt at få bearbejdet af professionelle. Min kone og jeg valgte at gå i terapi.
Da datteren er ti år, bliver John Eriksen tilkendt revalidering på grund af nedslidning i jobbet som stilladsarbejder.
- Det gav mig mulighed for at tage en terapeutisk uddannelse hvor blandt andet coaching indgik. Det var en slags vejlederuddannelse, som har de sproglige værktøjer, der giver mennesker mulighed for at finde løsninger på deres problemer, så de kan komme videre med livet. I en årrække arbejdede jeg desuden med utilpassede unge og deres familier. I dag bruger jeg en stor del af min fritid på bevægelseshandicappede, fortæller han.
- I mit arbejde med handicapfamilier fungerer jeg som en slags tolk, der omsætter det offentlige forvaltningssprog til familiesprog og ungesprog. Med et handicappet barn i familien bliver mange familier overraskede over, hvor svært det er at få hjælp fra det offentlige. De bruger mange ressourcer på det. I dag skal du næsten være jurist for at få ting igennem systemet. Der mangler flere vejledere/sagsbehandlere, som kan støtte forældrene i deres samarbejde med forvaltningerne. Det skal være nogle uvildige sagsbehandlere fra interesseforeningerne, eksempelvis spastikerforeninger, der har den samme rolle som jeg selv: At være tolk mellem familie og forvaltning.
John Eriksen mener, at kommunerne skal uddanne og udbygge netværket af folk på vejlederplan, så de kan være med til at sikre en realistisk bæreevne i de handleplaner, der bliver lavet for de handicappede. Derudover skal frivilligt foreningsarbejde støttes med økonomiske tilskud.

Kassetænkning
Han ville også ønske, at kommunerne ville gøre langt mere ud af det tværfaglige samarbejde omkring de handicappede.
- Tværfaglighed er den røde tråd i arbejdet med de handicappede. Min fornemste opgaver er at være formidler og igangsætter. Når jeg har sat et projekt i gang, overlader jeg det til andre, og går videre med næste projekt. Overordnet ser jeg, at kommunerne gerne vil fremme teamarbejde. Men man skal altid huske, at et team aldrig er stærkere end det svageste led. Der tales så meget om værdier for øjeblikket, men hvis en organisation ikke formår at synliggøre værdier fra top til bund, går det galt, erklærer han.
John Eriksen fremhæver, at Danmark i forhold til så mange andre lande har et godt socialt netværk i handicapkredse med en lang tradition for frivilligt arbejde, som vi nyder international anerkendelse for.
- Den overordnede politiske målsætning er udmærket. Men fordi kommunerne er så økonomisk trængt i alle henseender, er det de handicappede, der lades i stikken. Efter kommunesammenlægningerne trækker mange kommuner deres borgere hjem fra institutionerne for at spare penge. Det kan betyde, at de kommer væk fra et behandlingssted eller et undervisningstilbud, der ellers tilbød viden og hjælp, som deres egen kommune ikke har, erklærer han.
John Eriksen understreger, at udlicitering og kassetænkning, der er fremherskende i dag, ikke tjener brugernes tarv.