06 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Finanslov får modstand fra gaden

Finanslov får modstand fra gaden

Lørdag, 05. september, 2009, 00:00:00

En samlet elev- og studenterbevægelse går sammen med LO`s unge på gaden i fem store byer for at protestere mod finansloven, når Folketinget åbner

Når Folketinget åbner den 6. oktober, vil politikerne blive mødt af vrede protestråb fra store byer i hele landet.
LO`s unge går sammen med elev- og studenterbevægelsen på gaden i København, Århus, Odense, Sønderborg og Viborg i protest mod finanslovens nedskæringer på uddannelsesområdet.
- Vi er blevet kontaktet flere gange af vores medlemmer, som har opfordret os til at indkalde til demonstration. Forringelserne går udover flere tusind unge. Det er ikke så sært, at man råber op, når der sidder mere end 35 i hver klasse, eller man ikke kan færdiggøre sin uddannelse, fordi der mangler praktikpladser, siger Bjarke Dahl Mogensen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS).
De unges vrede skyldes, at den borgerlige regering lægger op til at spare over 1000 millioner kroner på uddannelsesområdet i sit forslag til næste års finanslov.
For gymnasierne vil det betyde omkring 1020 kroner mindre per elev. En undersøgelse fra DGS viser, at 77 procent af landets rektorer mener, at det vil føre til ringere kvalitet på uddannelserne.
Bjarke Dahl Mogensen påpeger, at nedskæringerne rammer et i forvejen hårdt plaget område.
- 6500 unge mangler akut en praktikplads for at kunne færdiggøre deres uddannelse, klassekvotienten er nærmest eksploderet og undervisningslokalerne forfalder overalt i sektoren, siger han.
LO`s unge og elev- og studenterbevægelsen har nu samlet deres kamp mod nedskæringer og for investeringer under initiativet 'Ud af krisen - ind i fremtiden'.

www.dgsnet.dk


Skolerne skal spare
Her skærer regeringens finanslov på ungdomsuddannelserne:
Ungdomsuddannelse: - 126 millioner
Erhvervsrettede uddannelser: - 290 millioner
Professionsbachelor: - 180 millioner
Universiteterne: - 469 millioner
Samlet nedskæring: 1065 millioner
Kilde: DGS

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. sep. 2009 - 00:00   03. sep. 2012 - 13:28

Indland