Regeringen regner med at få 576,5 milliarder skattekroner i statskassen til næste år. Udgifterne er sat til 667,5 milliarder kroner. Men der er andre end statskassen, der taber penge på det regnestykke. Og der er også vindere

De taber

Beskæftigelsen
Der er ikke sat flere penge af i finansloven til offentlige investeringer, som kan sætte gang i beskæftigelsen. Alt tyder dermed på, at den officielle arbejdsløshed i 2010 vil være over 200.000
En murer, der bliver arbejdsløs, vil miste over halvdelen af sin indtægt ved at gå på dagpenge. En undersøgelse fra BAT-kartellet viser, at en milliard kroner i offentlig investering i byggeri og renovation.

Børn i u-lande
Danmarks bidrag til FN`s børnefond UNICEF skæres ned med næsten 14 procent - fra 180 til 155 millioner kroner. Beskæringen på 25 millioner kroner svarer til det, UNICEF bruger på børns skolegang i Tanzania på et år.
Pengene skal i stedet bruges på at udvikle den private erhvervssektor i Afrika, viser bemærkningerne i finansloven. Her afsættes der 7,6 milliarder kroner frem til 2014.

Katastroferamte
Danmarks bidrag til hjælp i katastrofesituationer beskæres med 40 millioner kroner, bistanden til flygtninge og internt fordrevne i nærområder sættes ned med 75 millioner kroner - det er nedskæringer på henholdsvis 8,4 og 24,6 procent.

Uddannelse
Professionshøjskoler, der blandt andet uddanner lærere, sygeplejersker, socialpædagoger, socialrådgivere og diplomingeniører, beskæres med en kvart milliard kroner. Erhvervsskolerne skal spare - 1700 kroner per årselev. SOSU-uddannelserne bliver beskåret med 5000 kroner per årselev, mens gymnasierne vil få cirka 1000 kroner mindre per elev.

Provionssygehuse
De 1,5 milliarder kroner, der er sat af på finansloven til 'investeringer i en modernes sygehusstruktur', er et led i regeringens omfattende spareplan for offentlige sygehuse.
Der skal nedlægges små sygehuse og et større antal skadestuer til fordel for 11 store sygehuse og et mindre antal akutmodtagelser.

Kulturen
Kulturstøtteordninger fastfryses i seks år på 2009-niveau. Der reguleres altså ikke for pris- og lønstigninger og er reelt en nedskæring på to-tre procent om året, alt efter inflationens udvikling. Ifølge Kulturminister Carina Christensen er det ministeriets bidrag til finansiering af skattelettelserne.

De vinder

Militæret
Militæret får til næste år knap 22,7 milliarder kroner. Dertil kommer penge aftalt i det seneste forsvarsforlig for 2010-2014, som først kommer på finansloven som ændringsforslag under Folketingets behandling af finanslovsforslaget.
I alt en stigning på omkring 800 millioner kroner i forhold til dette års finanslov. Omkring halvdelen af pengene går til krigsførelse i udlandet - enten direkte eller som det hedder i finanslovsforslaget, 'opretholdelse af indsættelsesevne'.

NATO
NATO-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen får 19,3 millioner kroner til at dække Danmarks medlemskontingent til den krigsførende organisation - og dertil omkring 380 millioner kroner som bidrag til NATO`s militære drifts- og anlægsbudgetter.

EU
Medlemsbidrag med mere til EU står skatteyderne i mindst 21 milliarder kroner til næste år. En stadig mindre del af pengene kommer tilbage - som tilskud til især de største landbrugsbedrifter, og godsejerne.

A. P. Møller - Mærsk
Der ligger en rentestøtteordning på op til 18 milliarder kroner til rederier, der bestiller skibe på danske værfter frem til 2012 - det år hvor Danmarks eneste tilbageværende større værft, Lindøværftet, drejer nøglen om for skibsbygningen.
Finanslovsforslaget bemyndiger forsvarsministeren til at hente penge i statskassen til 'afholdelse af alle udgifter' i forbindelse med en NATO-skibsforsikring for skibe, som chartres eller ejes af medlemslande i forbindelse med deltagelse i en NATO-operation. En af de største deltagere i denne trafik er Mærsk-koncernen.

Kapitalen
Finanslovsforslaget har igen i år erhvervsstøtteordninger for cirka 20 milliarder kroner, strøet med rund hånd mellem forskellige ministerier. For eksempel er der en statsgaranti på en halv milliard kroner til virksomheder, der eksporteret til Irak og Afghanistan. En række særordninger ophæves dog, som led i skatteaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti (Forårspakke 2.0)

De rige
En væsentlig grund til underskuddet på finanslovsforslaget for 2010 er de store skattelettelser, regeringen og Dansk Folkeparti giver til de rige med den såkaldte Forårspakke 2.0.
I alt er der ufinansierede skattelettelser for 17 milliarder kroner i 2010. Heraf får de ti procent rigeste danskere 40 procent, eller 18.000 kroner i snit, mens de ti procent fattigste må nøjes med 1,4 procent, eller 600 kroner - langt under hvad prisstigningerne koster dem.
Tages alle skattelettelser under regeringen med, sparer de ti procent rigeste i 2010 i snit over 130.000 kroner i skat. Til sammenligning vil hullet på omkring 90 milliarder kroner på finansloven for 2010 koste hver enkelt dansker godt 16.000 kroner.

Kongehuset
Kongehuset får i år 95,5 millioner. Et plus på 2,5 millioner kroner.