Personhetzen mod Per Ramsdal er usmagelig. Han kunne ikke gøre andet end at give ly til asylansøgerne, lyder det fra Aalborg-præst

Et er lov, noget andet etik og moral.
Det erkender Hans Jacob Hansen, sognepræst ved Budolfi Kirke i Aalborg, blankt.
Han har, som landets øvrige præster og dele af befolkningen, haft problemstillingen tæt inde på livet. Ikke mindst foranlediget af de afviste asylansøgere i Brorsons Kirke i København.
Kirken var opholdssted for omkring 70 irakere i over tre måneder, indtil politiet den 13. august i ly af natten ryddede kirken.
Dagen efter rydningen var der demonstration i Aalborg, hvor Hans Jacob Hansen holdt tale.
Både inden rydningen men især efter har præst Per Ramsdal fra Brorsons Kirken været udsat for voldsom kritik fra såvel politikere som enkelte medier.
- Jeg mener, at Per Ramsdal har handlet i fuld overensstemmelse med sit præsteembede. Han åbnede, med menighedsrådets accept, døren for de irakiske asylansøgere, fordi de som en sidste desperat handling søgte hjælp i kirken, siger Hans Jacob Hansen til Arbejderen.
Dermed er han på linje med omkring halvdelen af landets præster, som, ifølge en rundspørge gennemført af Berlingske Tidende, støtter Per Ramsdal.
Den 58-årige aalborgensiske præst mener, det er vigtigt at forstå præsteembedet, for også at se det dilemma, en præst kan blive bragt i, når lov og moral eller medmenneskelighed som i dette tilfælde sættes op mod hinanden.

Dilemmaet
- Det er klart et dilemma, hvis jeg for eksempel beslutter at huse en flygtning eller bidrager til det, fordi jeg ved, at det strider mod loven, og at jeg derfor kan straffes for at gøre det, lyder det fra Aalborg-præsten, der fortsætter:
- Men en præst kan ikke sige nej til ønsket fra en borger om en samtale, uanset om vedkommende er flygtning, kriminel, psykisk syg eller bare helt almindelig borger. En præst har afgivet præsteløfte og er dermed omfattet af tavshedspligt. Det betyder, at jeg kan sidde overfor en kriminel, som jeg ikke kan anmelde. Tavshedspligten kan kun brydes, hvis jeg vurderer eller frygter, at den person, jeg sidder overfor, vil begå en grov, voldelig forbrydelse.
Sognepræsten erkender, at løftet om tavshed kan være en belastning, men ser det samtidig som en forudsætning for at opnå den fortrolighed, der er nødvendig for at kunne udføre et embede som præst.

'Mærkedag'
Hans Jacob Hansen sår ikke tvivl om lovligheden bag rydningen af kirken. Alligevel opfatter han den 13. august som skelsættende, som 'en mærkedag'.
- Det er en sorg, at vi er nået så vidt i Danmark, at det er nødvendigt at bede politiet rydde en kirke. Det er også trist i lyset af den behandling, irakerne har fået, inden de søgte ophold i kirken. Mange af dem har opholdt sig i årevis i Sandholmlejren, og flere af børnene er født her i landet og kender ikke til andet.
Sognepræsten kalder den mistænksomhed, der er fulgt i kølvandet på rydningen af Brorsons Kirke for 'ulykkelig'. For hvem skal man tro - præsten, politiet, politikerne, medierne eller irakerne? Og han bryder sig bestemt ikke om den personhetz, kollegaen Per Ramsdal er udsat for fra ikke mindst B.T.`s side. En journalist fra avisen ringede op til Per Ramsdal og udgav sig som en person, der ville hjælpe de afviste irakere med husly.
- Avisens fremgangsmåde er forkastelig. De snyder ham ved at foregive, at de vil hjælpe mennesker i nød. De lyver med det formål at få ham på glatis.

Medierne fortsætter
Fredag i sidste uge modtog Aalborg-præsten og hans kolleger over hele landet en mail fra Politiken og Berlingske Tidende. De blev blandt andet spurgt, om de ville bidrage til at skjule flygtninge. Da Hans Jacob Hansen ikke havde reageret indenfor den angivne tidsfrist, fik han endnu en mail med anmodning om at deltage i spørgeundersøgelsen.
- Det vil jeg ikke fortælle hverken til Berlingske Tidende, Politiken eller for den sags skyld Arbejderen. Men vælger jeg at skjule eller medvirke til at skjule folk i nød, så vil jeg være fuldt bevidst om, at jeg så er berettiget til en straf, forsikrer præsten.
Mediernes ageren ser Hans Jacob Hansen blot som endnu et blandt flere udtryk for en bekymrende udvikling i Danmark.
- Som noget nyt ser vi også i stigende grad politikerne blande sig i de afgørelser, domstolene træffer. Men vi har en tredeling af magten i Danmark, som det er meget vigtigt at fastholde. Politikerne er ikke dommere.
- Vi lever i et retssamfund. Vi har selv valgt de politikere, der udformer og vedtager lovene. Derfor er spørgsmålet, om hvordan lovene ser ud, en politisk kamp.

Det land jeg kendte
I det hele taget har den aalborgensiske præst svært ved at forlige sig med udviklingen i Danmark, præget af tiltagende fremmedhad og frygt for dem vi kalder fremmede. Han oplever, at det politiske klima er blevet meget mere kynisk.
- Danmark har forandret sig. Ikke mindst Dansk Folkeparti puster til fremmedhadet og bidrager til at opretholde et fjendebillede af islamister som farlige.
- Der findes ikke en kristen politik, og man skal passe på med at bruge religion som begrundelse for en politisk handling. Det er fundamentalismen, der er farlig, hvad enten den bruger kristendom eller islamisme som afsæt, siger han med adresse til præsterne i Dansk Folkeparti.
Hans Jacob Hansen peger også på de gentagne stramninger af udlændingelovgivningen og den ensidige satsning på hårdere straffe, selvom al dokumenteret viden tyder på, at det ikke hjælper.

Vi vil ikke have dem
Hele sagen omkring Brorsons Kirke bliver kompliceret af, at det drejer sig om irakiske flygtninge, mener Hans Jacob Hansen.
- De kom hertil, fordi de flygtede fra et diktatur. Irakkrigen var et forsøg på at vælte dette diktatur, og Danmark deltog; på et falsk grundlag, viste det sig. Appellen ligger selvfølgelig i, at de politikere, der traf beslutningen om at gå i krig, også må stå inde for konsekvenserne af den krig. Men vi har ikke haft plads til flygtningene, mens de var flygtninge. Nu sender vi dem hjem til en uvis fremtid.
Hans Jacob Hansen håber det lykkes at holde kontakt til nogle af de flygtninge, der er tvangsudvist til Irak, så vi kan få fortalt deres historie og høre, hvordan det går dem.
En af dem, han gerne vil vide hvordan det går, er 46-årige Abdel Jabar. Han blev onsdag i sidste uge tvunget tilbage til Irak efter at have fået afslag på asyl i Danmark. Inden han kom til Danmark, sad han syv år i fængsel i Irak. Her var han udsat for hård, kontinuerlig tortur. Et år sad han i total isolation, og alle hans medfanger blev slået ihjel, inden det lykkedes ham at undslippe. Få timer efter at flyet var landet i Bagdad lufthavn, blev han fanget og sat i fængsel igen. Han er nu løsladt igen, men det er uvist, hvordan han har det.