Socialdemokraterne fremlagde mandag deres forslag til finanslov for 2010. Det er ikke godt nok, mener Enhedslisten

Der er alt for få penge til velfærd, og de arbejdsløse får slet ingenting. Det er Enhedslistens vurdering af Socialdemokraternes udspil til finanslov for 2010.
Udspillet er et ændringsforslag til regeringens finanslov og indeholder nye udgifter for 6,9 milliarder kroner. Til gengæld er der også ekstraindtægter på 7,2 milliarder kroner.
Socialdemokraterne vil blandt andet bruge én milliard kroner ekstra til kommunerne for at forbedre velfærden og afsætter 500 millioner kroner til såkaldte velfærdsrettigheder og en afbureaukratiseringspulje.
Ifølge udspillet skal alle borgere vide, 'hvad de har krav på, og alle regioner og kommuner skal vide, hvad de skal levere'. Samtidig skal der afsættes 20 millioner til forsøg med at forenkle regler og skabe mindre bureaukrati i regioner og kommuner.
Partiet vil tage et opgør med den voksende ulighed og droppe at tidsbegrænse sygedagpenge samt afskaffe starthjælpen, loftet over kontanthjælpen og 450-timers reglen. Socialdemokraterne vil desuden afsætte flere penge til sygehusene, boligområdet, miljø og udviklingsbistand.
- Socialdemokraternes udspil indeholder mange ideer, som vi kan støtte. Men de er for nærige, når det kommer til at løfte velfærden i kommunerne. ?n milliard rækker som en skrædder i helvede, mener Frank Aaen, Enhedslistens finansordfører, som dog er glad for, at udspillet gør op med begrænsningerne af kontanthjælpen.
Penge til de ekstra udgifter skal blandt andet hentes ved at afskaffe virksomhedernes ret til at trække ansattes sundhedsforsikringer fra i skat og fra satspuljen, mener Socialdemokraterne.
Satspuljen betales af arbejdsløse og pensionister, ved at dagpenge, kontanthjælp og folkepension kun stiger med 0,70 procent af prisstigningerne. Resten af beløbet overføres til satspuljen. Der er derimod intet om en forhøjelse af folkepensionen, dagpengene eller kontanthjælpen i udspillet.
- Det er uforståeligt, at Socialdemokraterne, i en situation hvor arbejdsløsheden stiger, ikke vil give en flad femøre til de arbejdsløse, slutter Frank Aaen, som også er utilfreds med, at satspuljen fortsætter.