Bortkommet notat er dukket op. Det viser, at forsvarsministeren vidste, at USA ikke var forpligtet til at overholde Geneve-konventionen. Alligevel blev fanger udleveret

Regeringen vidste udmærket, at USA`s militær i Afghanistan ikke var forpligtet til at overholde alle Genevekonventionens bestemmelser, der skal beskytte krigsfanger. Det viser et hidtil forsvundet notat, som Forsvarsministeriet langt om længe har fundet.
- Det er vigtige dokumenter som dette, jeg har forsøgt at få udleveret i lang tid. Dokumentet er med til at illustrere, at regeringen og forsvarstoppen kendte til den risiko, man løb, da man besluttede at danske styrker, kunne udlevere fanger til de amerikanske styrker i Afghanistan, siger advokat Tyge Trier til Arbejderen.
Han er advokat for Ghousouallah Tarin - en af de 31 afghanere, som danske soldater i marts 2002 overlod til USA`s militær i Afghanistan. Efterfølgende har afghanerne berettet, at de blev sparket og slået. Nu kræver Ghousouallah Tarin, at regeringen påtager sig ansvaret for udleveringen samt 50.000 kroner i erstatning.

Kendte til problem
Det fire sider lange notat fra Forsvarets Auditørkorps blev afleveret til Forsvarsministeriet den 30. januar 2002 - seks uger før jægerkorpset udleverede afghanerne til amerikanerne. I notatet skriver generalauditøren blandt andet, at de amerikanske styrker i Afghanistan ikke er forpligtet til at behandle især al-Qaeda-fanger som krigsfanger.
- Hvis regeringen ikke var sikre på, om USA`s militær i Afghanistan ville overholde Geneve-konventionen, så er spørgsmålet om man overhovedet skulle have besluttet at lade danske soldater overlade krigsfanger i amerikansk varetægt, siger Tyge Trier og uddyber:
- Det er meget underligt, at dokumentet ikke er blevet fundet noget før. Det er et vigtigt dokument, der kan være med til at dokumentere, hvilken konkret viden forsvarsministeren havde om, hvordan USA behandlede sine fanger. Dokumentet viser samtidig i hvor lang tid ministeren har haft denne viden.

Lukket sag
Dokumentet er især vigtigt, efter at Østre Landsret tirsdag besluttede at Tyge Trier kun får adgang til nogle få af de hemmeligtstemplede papirer i sagen om krigsfangen. Samtidig besluttede Landsretten, at dørene lukkes, når sagen skal behandles.
- Vi må tage hensyn til vore soldaters liv og til vore allierede. Samlet set danner situationsrapporterne et billede af, hvordan de danske styrker opererer: Hvordan og hvor mange sættes de ind, og hvilket materiel har de. Det kan koste liv, hvis den slags oplysninger kommer i de forkerte hænder, siger forsvarsministerens og militærets forsvarer i sagen, kammeradvokat, Peter Biering til Arbejderen.
Hans modpart, Tyge Trier, må kun se 11 ud af de i alt 140 situationsrapporter, han har bedt om. Står det til kammeradvokaten får Tyge Trier heller ikke have lov til at føre 18 vidner.
- De er overflødige. Dét vidnerne kan udtale sig om, kan belyses med skriftlige kilder. Og regeringen har lavet en redegørelse til Folketinget. Heri står at læse, hvad regeringen har at sige, mener kammeradvokaten.
Torsdag den 5. november får Tyge Trier - hvis han består en PET-sikkerhedsgodkendelse og lover at overholde sin tavshedspligt - lov til at læse de 11 hemmeligtstemplede situationsrapporter.