Der er brug for en langsigtet plan for udvikling af dansk industri, mener tre Metal-tillidsfolk, der har massefyringer og virksomhedslukninger tæt inde på livet

Træls, frustrerende og uacceptabelt.
Tillidsmændene John Olesen, Gunnar Jensen og Per Andersen er blevet bedt om at beskrive, hvordan de har oplevet det seneste år. De har hver især haft massefyringer og virksomhedslukning tæt inde på livet, som en direkte følge af krisen i industribranchen.
- Det har været et rigtig træls år som tillidsmand, siger John Olesen.
Han er fællestillidsmand på MAN Diesel i Frederikshavn. Her blev der for 14 dage siden sat navn på de 342 ansatte, der fyres som konsekvens af ledelsens beslutning om at stoppe al produktion af dieselmotorer på den nordjyske virksomhed.
- I foråret blev der skåret ned i produktionsstaben med 125 mand, så det har været en rigtig kedelig omgang. Midt i elendigheden er der kun at glæde sig over, at den senste fyringsrunde rammer færre end de 450, ledelsen først varslede, mener John Olesen.
Posten som tillidsmand på Danfoss i Nordborg på Als har heller ikke været morsom, forsikrer Gunnar Jensen.
- Skal jeg sætte et enkelt ord på det sidste år, så må det helt klart være frustration. Frustration over ikke at have større indflydelse på, hvad der sker. Frustration over gang på gang at tro, at nu er det sidste gang, der skal fyres, og det så alligevel viser sig ikke at være rigtigt.
Danfoss i Nordborg har gennemført 10-11 fyr’ngsrunder siden september sidste år. På den tid er der skåret 25 procent af produktionsmandskabet.
På Lindøværftet nøjes man ikke med at skære ned i bemandingen. Den 10. august kom meldingen om, at det Mærsk-ejede værft lukker i 2012, når det sidste skib er færdigt.
- Jeg tænkte, og det gør jeg stadig, at det kan de ikke være bekendt, ryger det ud af Per Andersen.
Fællestillidsmanden vidste godt, at værftet var i krise. Værftet har haft sine op- og nedture. Alligevel kom det som et chok, da han fik besked om lukningen ganske få minutter inden et møde i A/S bestyrelsen.

Usikkerheden værst
Det er hårdt at opleve kollegerne i den tid, der går fra, at der ryger besked ud om fyringer, og til det bliver kendt, hvem det går ud over, er de tre tillidsmænd enige om. Når den endelige afklaring kommer, er reaktionerne vidt forskellige.
- Nogen råber, nogen går hjem og andre går bare stille rundt og passer deres arbejde, fortæller John Olesen.
Alle tre tillidsmænd kender udmærket den trykkede stemning på en arbejdsplads, hvor der konstant hænger fyringer i luften. Ikke nok med at de fyrede bliver berørt. De, der går fri, har også svært ved at vise åbenlys glæde. Endelig kan der ligge usikkerhed om fremtiden, som Gunnar Jensen oplever det på Danfoss.
- Hver gang, der har været fyringer i luften, har ledelsen udtalt, at det nok skulle vende igen, men siden marts har vi ikke fået svar, når vi spørger. Det er svært at tro på, at jobbene kommer tilbage, og det har sat spekulationer i gang, om hvorvidt der er en regulær lukning på trapperne, lyder det fra den sønderjyske tillidsmand.
Han foretrækker en klar udmelding fra ledelsen, så folk ikke skal trækkes med spekulationer, der eventuelt intet har på sig.

Fortsæt skibsproduktion
Man regner med at lukningen af Lindøværftet berører 8-10.000 familier.
Per Andersen har meget svært ved at acceptere, at en lille håndfuld i toppen af dansk erhvervsliv har besluttet, at der ikke længere skal bygges skibe i Danmark.
- Vi har før været gennem fyringsrunder, men tidligere har det altid været muligt at sluse de fyrede videre til en anden virksomhed eller fag på Fyn. Det her er anderledes. Her lukker og slukker de for den sidste danske skibsproduktion.
Per Andersen ser lukningen af Lindø som et tab, ikke alene for de mange familier, der rammes af beslutningen, men for hele Danmark.
- Skibsproduktion er en højteknologisk proces, der involverer mange forskellige fag og kompetencer.
Han nævner et konkret eksempler, der efter hans opfattelse viser, at hele det danske samfund har haft enorm gavn af den store industriarbejdsplads. Verdens største svejserobot er udviklet på Lindø i samarbejde med japanske virksomheder og universiteter i Danmark. På Syddansk Universitet er der i dag et institut for robotteknologi.
- Vi laver en konkurrencedygtig produktion. Vi har tiltrukket højteknologisk arbejdskraft, som ikke kun er kommet værftet til gode. Vi har været med til at udvikle et forskermiljø. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor vi ikke mere skal bygge skibe i Danmark, når vi kan.

Ægtepar fyres
Danfoss, Lindøværftet og MAN Diesel er industrivirksomheder kendetegnet ved at have en stor eksport og dermed skrabe valuta til Danmark. Udviklingen det sidste år vidner om at hensynet til ejerkredsen vejer tungere end hensynet til lønmodtagerne, mener de tre.
- Det er ledelsen, der beslutter, at der skal skæres ned, flyttes produktion eller lukkes. Det er dem, der sætter navne på, hvem der skal fyres, men det er os, der står med lorten i hånden, når fyresedlerne er delt ud, lyder det bramfrit fra tillidsmanden fra Fyn.
Gunnar Jensen og John Olesen nikker. De fortæller, at det nu er slut med at tage hensyn til de ansattes alder, anciennitet og om der var tale om ægtepar.
- Det er hårdt, når både mand og kone med ét slag står uden job og får indtægten reduceret med næsten det halve, siger de næsten samstemmende.
Ingen af de tre tillidsfolk er gået upåvirket gennem fyringsrunderne på deres arbejdspladser. De tør næsten ikke tænke på, hvordan de skulle have klaret sig igennem uden hjælp fra tillidskolleger og fagforening.

Nej til lønkonkurrence
Når krisen kradser, og virksomhederne skal nedbringe deres omkostninger, som det hedder, så er det produktionsomkostningerne, det vil sige lønningerne, som virksomhederne kaster sig over.
Men alle tre tillidsmænd er enige om, at danske arbejdere ikke kan konkurrere med lønninger i andre dele af verden.
- I Korea kan de for eksempel sælge en færdig motor billigere end det, vi skal betale alene for materialerne, fortæller John Olesen.
For ganske nylig flyttede Danfoss 45 arbejdspladser fra Nordborg til Polen.
- Det sker oven i købet med statsstøtte. Danfoss opnår en skattelettelse på 40 procent ved at flytte arbejdspladser ud af Danmark, siger en forarget Gunnar Jensen.
Tillidsfolkene peger også på, at godt nok er de danske lønninger højere end mange andre steder, men det er væsentligt dyrere at fyre ansatte i det øvrige Europa, end det er i Danmark.

Fremtiden
Uanset at det ser sort ud for tiden, så har tillidsmændene ikke tabt modet. Men de mener, at det helt centrale problem ved at nedlægge eller flytte produktion, er hvis det ikke følges op af forskning og udvikling, der kan være med til at skabe nye job.
Derfor ser de gerne en mere langsigtet plan for udvikling af dansk industri. Flere penge til udvikling og uddannelse, så der kan skabes nye job til erstatning af dem, der aldrig kommer tilbage.